HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1999 h5
Bi Skaarup
langs befæstningens østre flanke. Matrikelgrænserne på det første stykke syd for det sted, hvor Vombadstuestræde på kortet fra 1649 munder ud i Gammeltorv tyder på dette, mens forløbet fra den nuværende Frederiksberggade til Slutterigade ikke levner spor. Ramsing har haft mulighed for at iagttage de ældste faser af det te vejforløb ved flere lejligheder. Han fortæller, at hverken Vom badstuestræde eller Mikkel Bryggersgade oprindelig har haft belægning af sten eller skærver, men har været en jordvej, som kun ne erkendes ved udgravningen ved, at mulden var lagdelt og påfal dende hård at hakke op. Vejen lå kun ca. 10 cm over den oprindeli ge muld i det murstensfrie lag,13hvilket også tyder på, at den hører til tiden, hvor dette lag dannes, eller tiden lige efter. Det er interes sant, at vejforløbet bevares uforandret i de følgende århundreder. Først ved de store reguleringer i denne bydel efter branden 1728 bliver Vombadstuestræde opgivet i forbindelse med Frederiks- berggades anlæggelse, men det sidste stykke Mikkel Bryggersgade ligger endnu som et minde om befæstningen om den ældste lille bydannelse fra 1100-årene.
NOTER
2. Ramsing, H. U.: Københavns historie og topografi i m iddelalderen 1940 bd. 3, København 1940 s. 45-51 og Lind- berg, Kirsten: Sirenernes stad Køben havn, 1996 bd. 1 s. 122. Ramsing mener, at renden og hele det tilhørende mølle anlæ g fungerer, indtil m øllen ved stranden overtager møllefunktionen i 1400-årene. Denne antagelse bygger ikke på arkæologiske vidnesbyrd, selv Ramsings egne resultater taler imod det. M istolkningen skyldes udtrykket Byens rende, som i M iddelalderen har dækket et væld af forskellige skiftende render, der graved es, når der blev behov for dem . Renovationsforholdene var ikke m indst i byens tidlige århun dreder så ringe, at niveauet groede ganske betydeligt. Det var derfor ikke 1. Ramsing, H. U.: Bidrag til det gam le K øbenhavns Topografi, H istoriske Meddelelser om København 1, 1907 s. 409 f.
m uligt at holde en rende åben ret læn ge uden om fattende renovations- og reparationsarbejder. N oget der var denne periode fremmed. M an anlagde derfor hellere en ny rende, når den gam le groede til. N år en rende nævnes 300 år efter dens kendte funktionstid, er det derfor næppe sandsynligt, at der er tale om den samm e rende. Derimod ved vi, at der har væ ret render mange steder i byen, og vi er da også begyndt at støde på dem ved de arkæologiske udgravninger. De har fungeret som afløbsrender, altså åbne kloakker. I M almø er de påvist ved udgravninger, hvor de bl.a. ligger langs gaderne. Ved Bymuseets undersøgelse i Frede riksberggade 30 fandtes tre på hinan den følgende render m ed forskellig anvendelse. Den ældste (af udgraveren ikke erkendt, da udgravningens stør relse umuliggjorde det. Udgravningen viste sig senere at ligge m idt i den i
98
Made with FlippingBook