HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Torben Ejlersen

med Prophammeren saaledes ned, at dens øverste Deel kun rager omtrent to Linier over Flaskehalsen efter i Forveien at være presset med Proppresseren«. Hvis proppen blev fugtet med lidt vin eller vand, gik det lettere. Til sidst skulle flasken forsegles ved at dyppe flaskehalsen i fly­ dende lak. Det beskyttede proppen mod fugt eller udtørring; sam­ tidig blev insekter eller rotter forhindret i at gnave hul. Lakken fik forskellig farve, rød, gul, grøn eller sort. Da man dengang brugte mørkt flaskeglas, var det nyttigt for vinhandleren at anvende lak­ farver til at angive flaskens indhold. I 1842 blev vinhandlerne opfordret til ikke at bruge kongegult, fordi det indeholdt arsenik, men andre stoffer til at farve lakken gul. Også en middagsgæst bemærkede lakken på flaskerne. Just Mathias Thiele besøgte en efterårsaften i 1816 Kamma og Knud Lyne Rahbek i Bakkehuset på Frederiksberg. Da han kom ind i den lune dagligstue stod bordet dækket, »en varm Steg dampede imel­ lem et Par Bouteiller med rødt og gult Lak«. Den ene må da være en rødvin; den anden beskrives af Thiele som »perlende Sauterne«, den søde franske hvidvin hældt på flasken med den gule lak .81 Flasker, etiketter og transport Håndværkerregninger fra moderniseringen af Raaschous ejendom samt bilag på forskellige indkøb giver glimt fra Raaschous vinhan­ del i 1850'erne. Kleinsmeden istandsatte en spunsetrækker og mon­ terede en ny hank på en vinkande. Klokkestøberen fremsendte reg­ ning på en bøsning til en propmaskine. En cigarkassefabrikant leve­ rede 700 trælister på 1 1 /2 alen og 900 på 1 1 /3 alen, som skulle for­ hindre vinflaskerne i at rulle rundt på reolerne. En trillebør anskaf- fedes til pakhuset i 1851. Hvorfra fik Raaschou sine flasker? Han købte i 1850 hamrede fla­ sker fra Holmegaards Glasværks udsalg i Nyhavn. Samme firma leverede champagneglas med knap på stilken, snapseglas med og uden knap, nogle af dem var cylinderformede. Endvidere sendte glasværket 134 ølglas til 1 /4 pot, desuden 12 med udbøjet kant, 24 porterglas med og uden bøjet kant samt en del cylinderformede vinglas. Denne leverance har vel været til brug i skænkestuen. En regning fra 1854 dokumenterer Raaschous indkøb af franske 3 / 4 pots flasker fra glasværket Godthaab ved Helsingør. 1856 modtog 80