HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Torben Ejlersen

Traktør Chr. Bistrup på gæstgiveriet Stadt Lauenburg i St. Strand­ stræde var også solid. Han fik samme varer som Toldbod Vinhus, men desuden vin fra St. Estéphe, Sauternes og genever. Lidt speci­ elle var konditor Restorff på dampskibet Emma og restauratør C. W. Lund på søsterskibet William. De to hjuldampere blev den 13. juli 1845 sat i drift i passagertrafikken mellem København og Klam- penborg - en slags »Kystbane« til vands. Desuden gennemførte ski­ bene lystture på Øresund og rutesejlads til Landskrona .64 Vinhand­ ler Raaschou leverede i august og september 1845 til disse flydende restauranter forskellig vin og hedvin, herunder også den søde mu­ skatvin og champagne. Urtekræmmernes køb omfattede de sædvanlige vine fra Raa- schous vinkælder, en sjælden gang også rhinskvin. Urtekræmmer Bierring satte særlig pris på cognac, som han regelmæssigt modtog i halve ankre. Nogle grosserere var mellemhandlere uden at være medlemmer af vintapperlavet. De overtog udover vin og spiritus tomme flasker, propper samt lak til forsegling af flaskerne. Blandt Raaschous kun­ der var desuden otte »rigtige« vinhandlere. De dannede et kollegi­ alt netværk, hvor man hjalp hinanden med varer, som man var i bekneb med. Nogle synes at have importeret i fællesskab. Raaschou havde omfattende kontakt med vinhandler Peter Chri­ stian Nielsen, som købte for over 1.100 rdl. i 1845. Han var Raa­ schous største kontokunde i København, og det kan forklares. Niel­ sen kom i lære hos Raaschou i 1836, bestod svendeprøven i 1843 og fortsatte som svend hos sin læremester indtil 1845. Da tog han bor­ gerskab, blev interessent i lavet og fik bevilling til detail- og engros­ handel .66 Nielsen overtog da vinkælderen på hjørnet af St. Kon­ gensgade og Gothersgade, som Raaschou forlod i 1845 til fordel for sit nye domicil i Bredgade. P. C. Nielsen åbnede konto hos Raa­ schou i maj 1845. Nielsen købte stort og alsidigt ind resten af året. Kontakten blev mindre i 1846 og 1847, hvorefter der kun optrådte småbeløb i 1848 og 1849. 52 kontokunder købte vin til egen husholdning. Af disse privat­ kunder drev 12 handel af forskellig art; seks var silke- og klæde­ handlere, et tilsvarende antal var håndværksmestre. Liere af disse håndværkere bistod i 1845 og årene efter ved Raaschous ombyg­ ning af hans ejendom i Bredgade. Der var også seks fabrikanter

6 6

Made with