HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Torben Ejlersen

steder for en glubsk Inqvisition, hvis de ikke vare bievne til i Chri­ stian den Fjerdes Tid «.14 1 1826 begyndte Raaschou at forberede etablering af sin egen vin­ handel. Han mødte frem den 10. marts 1826 til den nødvendige prøve. I lavsprotokollen noterede oldermanden, at Raaschou godt kunne blive interessent i lavet .15 Interessentprøven var en udbygning af svendeprøven. Den bestod af rente- og vekselberegning, mål og vægt, dansk og tysk handels­ korrespondance; endvidere enkelt bogholderi og valutaforhold samt fortrolighed med toldforordningen. Den praktiske del gjaldt bl.a. varekalkulation, vingeografi samt »Omgangen med Toldbo­ dens praktiske Forretninger «.16 Raaschous svendetid gik således ikke blot med vinfade og ankre, kommanderen med lærlinge og medhjælp, prøvesmagning, omstik­ ning af vin, påfyldning af flasker og kundebetjening, men i høj grad også ved skrivepulten bøjet over tunge protokoller og knit­ rende dokumenter samt bladen i forordninger og bestemmelser. Vinbranchen gav sine udøvere administrativ erfaring og internatio­ nalt udblik. Ikke sært at mange vinhandlere dengang var præste­ sønner. Vinhandelen etableres 1827-1831 Efter veloverstået interessentprøve fortsatte Raaschou endnu et år hos P. A. Kaarsberg. Derefter tog han borgerskab som vinhandler i København den 7. april 1827 og fik den 10. april bevilling til at dri­ ve detailhandel og handle en gros .17 Endelig bekræftede olderman­ den den 30. april 1827 Raaschous optagelse i Vintapperlavet. Den 6 . maj 1827 meldte han sig ud af svendelavet .18 Der eksisterer ikke dokumenter, der kan belyse det nye firmas første tid. Hvordan var Raaschous økonomiske baggrund, hvorfra fik han sine varer? Det var ikke ualmindeligt, at en principal gav sin tidligere svend en forretningsmæssig håndsrækning. Ifølge Vejviseren 1828 begyndte Raaschou som vinhandler i Nyhavn 17, Skt. Annæ Øster kvarter 9, hjørnehuset til Lille Strand­ stræde. Det var på kanalens solside, hvad der også syntes at skulle følge hans karriere siden. Firmaet lå i kælderen, som Raaschou leje­ de af købmand og eddikebrygger Anders Espersen. Beliggenheden var favorabel; lige ved bolværket, når der skulle fragtes vin med 42

Made with