HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Anmeldelser

vistnok i højere grad end tidligere i den hjemmeforædlede udgave bagt på basis af halvfa­ brikata fra supermarkedets frysekumme. Umiddelbart synes man, at leverpostejen må have ældgammel hævd i den danske frokost- og madpakkekultur. Bogens forfatter, civilin­ geniør Halvor Petersen, der har haft fødevarer som arbejdsområde gennem en lang årræk­ ke, kan dog fortælle, at leverpostejen baseret på svinelever først efter 1850 begyndte at optræde som pålæg på brød i Danmark. Som så meget andet godt kom ideen fra Frankrig, idet franskmanden F. L. Beauvais i 1847 åbnede et charcuteri i København, hvor man præ­ senterede det nye pålæg under en vis tumult. Det faldt i danskernes smag. Den voksende baconeksport i sidste halvdel af forrige århundrede til England skabte et overskudspro­ dukt, nemlig svineleveren, som kunne indgå i den hjemlige produktion af leverpostej. Halvor Petersen gennemgår leverpostejens historie, bringer yngre og ældre opskrifter, skriver om produktion og detailhandel. Når bogen omtales i denne årbog, skyldes det, at emnet i høj grad er et stykke københavnsk erhvervshistorie med glimt fra Flæsketorvet og Kødbyen og med særlig omtale af fabrikanterne Jens Steffensen, Søren Houlberg og Henry Stryhn. Den sidste flyttede i 1956 sin virksomhed til Roskilde, derfor Roskilde Museums engagement i en oplysende og fornøjelig bogudgivelse, hvortil Stryhn Holding A/S har givet støtte. Torben Ejlersen

260

Made with