HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830

end mig, vel, med mørke øjne og hår, siden gjorde jeg en 10 år efter hendes bekendtskab som jfr. E. Bjørn (fru Linskov, død i 1869) - min barndoms første kærlighed. Vi traf hinanden fra Delfingade og Kro­ kodillegade og tog hverandre i hånden for at høre på tappenstre­ gen, som gik igennem Delfingade, fulgt af børnene. Tappenstregen bestod af 3 vægtere, 1 underofficer og den skeløjede trommeslager »David«. I den skole var jeg ikke længe, thi så kom bedstemor i huset og var længe sengeliggende, så at jeg måtte være hjemme for at gå i byen etc., hente vand i blikmælkespand fra hjørnet af Leopardlængen. NB. Der var en »ækel tøs«, Bergstrøms Jane i no. 7 - mod nord var smeden Engels drenge efter mig - som altid løb efter mig og spild­ te vandet for mig. Siden gik jeg i skole om eftermiddagen fra 5-8 i Hjertensfrydsga­ de no. 14 hos Richter, senere flådemester. Han var meget streng og jeg var en svær kujon og meget bange for ham, tillige meget blød og græd for hvert hårdt ord. Jeg gik derfor med stor ulyst i den skole. Vi var kun en 4-5 drenge, de fleste større end mig. Vi læste i gård­ salen, Richter havde helt hus oven og var inde til gaden, i vort værelse stod en stor sæk med rug, thi det havde nylig været kost­ dag, en af de store drenge fandt på at tage nogle korn og kaste ud ad vinduet til de talrige høns og ænder, der gik, de strømmede grådigt til vinduet og de blev fodrede på det bedste med Richters rug. Nu trådte Richter ind, hørte den snadren i gården, så ud ad vinduet og begreb straks sammenhængen. Han spurgte mig, hvem der var den skyldige og i min angst blev jeg straks angiver, uagtet jeg havde moret mig dejligt ved sagen. Den arme dreng, der havde åbnet posen, fik nu en ganske forfær­ delig lussing, tamp eller spanskrør?, og da vi gik hjem, lovede han mig at give mig bank for mit angiveri. Jeg gik nu hjem i skræk og angst og næste dag turde jeg ikke gå i skole, og da jeg blev nødt der­ til af moder, kom jeg tudende tilbage til moder og sagde, at dren­ gen, Johan Nielsen, havde banket eller vilde banke mig. Moder tog mig nu i hånden, gik til Richter og klagede, og så fik den uskyldige Johan ny prygl, men jeg blev hadet af de andre drenge og foragtet som dårlig kammerat. Jeg tror ikke at have lært noget i den skole, uden at læse, og det lærte jeg mest mig selv. Bedstemor havde mange gode bøger, og af 21