HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Jens Christian Petersens barndoms- og skoleerindringer fra Nyboder omkring 1830

fik da af skildvagten et slemt stød på skulderen af bøssepiben. En anden gang hjemme i Haregade skulde jeg passe samme Julius, der var en fæl brøler, og faldt da på at tage en terpentinflaske og gnide tolden mod flasken for med den musik at glæde drengen, men kom så til at spilde lidt terpentin på ham - måske det faldt i munden eller i øjnene, thi nu skreg han meget værre. Moder kom, troede at jeg havde givet ham terpentin indvendig, og så blev der et hus...«. »Af mærkelige ting, som jeg i den tid har oplevet, var Roats død juni 1827, det var en linedanser, som fra exercerpladsen på Rosen­ borg gik op til det store tårn med en sæk over hovedet, han var klædt i en rød spansk dragt, da han gik op, så jeg ham drikke af et glas deroppe og kaste det ud af lydhullet og derefter i blå dragt gå ned ad linen, midt på denne råbte han noget, man så linen briste, de garderkarle, som holdt den, styrtede omkuld og den ulykkelige linedanser brak sin ryg - hans kone kom løbende ud fra garderka­ sernen (hun havde langt sort hår ned ad nakken) og der blev en stimmel af folk, der omgav den døende, da han bares ned lige under hvor jeg sad, foran mine forældre i vinduet af Garderkaser­ nen. Fader havde fået plads der ved bekendtskab med en sergent, Hofmann?, gi. skolekammerat. En anden begivenhed var prins Frederiks (Fr. VII) bryllup med kongens datter Vilhelmine 1828, det var en oktobermorgen med rimfrost på brædtet over rendestenene mellem Krokodille- og Sva­ negade, hvor jeg med andre børn gled på glidebane, da moder hen­ tede mig og Carl, pyntede os med stor krave om halsen og vi gik ud at se på transparenternes opstilling, på Kongens Nytorv var der bibelske personligheder af mit bekendtskab, »David med harpen«, Moses etc (man kendte altid David på harpen, også på spillekorte­ ne), muren langs Marmorkirken i Bredgade og muren ved vandan­ stalten ved Rosenborg kan jeg huske pænt dekoreret. Vi var og at se illuminationen om aftenen, blålys do uhyre sjældent og kostbart, på Bruns (sen. Moltkes) og Eriksens palæer. - Ved indtoget stillede Holmens folk (Zacharias, da 17 år, med en forsølvet træøkse, som vi siden havde som legetøj) og borgerne, alle i uniform, alt var da helt stateligere end nu, kongen kørte i en stor guldkaret med 6 eller 8 hvide heste for, og foran løbere med blomsterkurve på hovedet og stokke med sølvknap i hånden. 17