HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne

gene derom. Men fem uger senere modtog ministeren biskop H. L. Martensens bestemte afvisning af kommissionens nytænkning.12 Biskoppen kunne godtage ændrede sognegrænser, men ingenlun­ de at der ansattes præster i nye sognedistrikter for at holde guds­ tjeneste i midlertidige lokaler, indtil der ved de nye menigheders hjælp kom nye kirker, og heller ikke skulle der ansættes præster efter, om de havde praktisk greb. Martensen fandt det uantageligt at ansætte præster, før der var kirker, de var ligeså nødvendige for menighedslivet som præster. Når en præst skulle begynde sit arbej­ de med at samle ind til kirker, så fik menigheden falske forestillin­ ger om embedet. »Det lader sig heller ikke med Rette sige, at det er Menighedens Sag at hjælpe sig selv til en Kirke«, det kan »ingen­ lunde gjælde for en af Staten understøttet Folkekirke. Her var net­ op et Punkt, hvor Staten kan og bør gribe til med sin Understøttel­ se og derved sikre Udførelsen af, hvad der ellers ganske vil være overladt til Tilfældighedens Gang«. Der burde altså ikke ansættes præster i nye sogne, før det offentlige havde sørget for kirkerne. Men det lod sig gøre at ansætte flere præster ved de kirker, hvorfra der skulle udskilles nye sogne, sådan som det var sket ved forbere­ delsen til St. Pauls kirke. Det votum kunne nok afskrække selv en driftig og dristig mini­ ster som Fischer fra at vove noget nyt. En nyordning af hovedsta­ dens forhold var også af Fischer som hans to forgængere i embedet sat i anden række, efter at forholdene udenfor hovedstaden var ord­ net. To langsommelige kirkebyggerier. Staten havde givet grund til St. Pauls kirke næsten midt i Nyboder, flådens folk forblev dog ved Holmens kirke. Komiteen med stifts­ provst Rothe som formand havde 1867 og 1871 fået i alt 50.000 kr. fra kommunen, især renter fra det Halske Legat og Niels Brocks legat til byens forskønnelse. 27/8 1873 spurgte finansministeriet, der ville sælge men ikke give nedslag i prisen, magistraten, om den ville købe et større areal, så kirken ikke blev klemt af nye høje byg­ ninger, dens »monumentale Betydning« burde komme til sin ret. Kommunen købte, da der manglede en fri plads i kvarteret. 11/10 1875 kom kirkekomiteen igen til magistraten. Den havde indsamlet 113.000 kr., mest var kommet fra en enkelt giver. Den 153