HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Kirsten Rykind-Eriksen

stole, foruden en chiffoniere og en kommode. Stuen var udstyret med et staffeli, som skulle symbolisere familiens interesse for kunst og følelser. Staffeliet betød ikke, at de var udøvende kunstnere. Alle stuerne oplystes ved hjælp af »Gaskroner« med flere blus. Spisestuen, som lå i hjørnet ud til gården mellem de tre stuer og gangen til køkkenet, leder tankerne hen på det solide og velhaven­ de borgerskab, der ved festlige lejligheder serverede en lige så sam­ mensat menu,41 som stuernes møblering udgjorde. Spisestuen var dog helt traditionel med et stort bord på midten med 12 stole omkring, en buffet med opsats, et anretterbord og et linnedskab, alt udført som et møblement. Gardinerne var af grønt reps, træværket og gulvet var ådret og lakeret. Væggene var inddelt i farvede felter, »udsmykket med hvidmalede Ornamenter i samme«. Spisestuen var det rum, hvor det tydeligst blev synliggjort, om man førte »et anstændigt Hus«. Omkring måltidet og navnlig ved gæstebud, kom en række nye ritualer, der bl.a. havde med det voksende antal genstande til borddækningen at gøre. Der kom spisestel til hver­ dag, og til gæster skulle det helst være fra Den Kongelige Porce- lainsfabrik. Christesen kunne præstere et veldækket bord til 12 og 24 personer med et sæt af fem glas til hver kuvert og tilsvarende bestik. Midt på bordet stod en stor sølvopsats. Til betjening og dag­ ligt arbejde havde Christesens det rette antal tjenestefolk: En kok­ kepige, to stuepiger og en kusk. Lejligheden rummede desuden et soveværelse med to servanter og en sekretær, et børneværelse, som senere blev oplagsrum for udrangerede møbler, og et køkken med »Borde, Skabe, Tallerken­ rækker og Hylder« malet »paa sædvanlig Maade med gulagtig Far­ ve«. Et komfur med emhætte i jernblik, to spisekamre med et ind­ puttet pigeværelse fuldendte billedet af lejlighedens indretning og udstyr. Møbelfirmaet Severin & Andreas Jensen leverede en del af møb­ lerne og holdt dem og lejligheden vedlige. I september 1886 var fle­ re svende f.eks. travlt optaget med at reparere og polere salens møbler og de græske stole fra herreværelset, der fik nyt stof. Lejlig­ heden blev hvert år gået igennem, inden familien flyttede fra som­ merboligen, Billesgaard, i Vedbæk til vinteropholdet i København. Der blev også sendt bud efter snedkerfirmaet, når malerier skulle hænges op, eller en gardinstang sættes fast.42 Sådanne arbejder er 136

Made with