HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Kirsten Rykind-Eriksen

som montagearbejde at blive sammensat til en ny idéologisk synte­ se, forstået som den kunstneriske kvalitetsstempling. Hele huset Christesen havde succes, og i 1865 indrettede han et udsalg i Øster­ gade 8. C. Nyrop beskrev udviklingen: »Efter sin Ankomst til Kjøbenhavn havde V. Christesen væsentlig været Sølvarbejder uden Butik, han var den udenfor Lavet staaende »Sølvvarefabri- kant«, der forsynede Guldsmedenes Butikker, men i 1865 etablere­ de han en selvstændig Butiksforretning, og til den forarbejdede han et saa stort Lager af Guldvarer, at det tor siges, at et lignende ikke for var set her. Selvfølgelig tog han alle Tidens nye Opfindelser med i Betragtning, og han drev det til, at han en Tid beskjæftigede Halv­ delen af Kjøbenhavns Arbejskraft i Smykkefaget«.29 Den nye butik blev smagfuldt indrettet af Christesens kollegaer og samarbejdspartnere inden for det københavnske industriborger­ skab. Severin & Andreas Jensen's Møbeletablissement, der havde magasin og fabrik i Hotel du Nord på Kgs. Nytorv. De leverede den 8. marts selve butiksinventaret, bl.a. en stor montre, og tre dage senere en hjørnesofa og fire stole.30 Disse var monteret med rødt plyds ligesom en lænestol. Møbleringen fuldendtes med to ovale borde og en kontorstol med grønt plyds. Lokalet blev oplyst af fem lysekroner. Til markering af, hvad det var for en forretning, hang der »uægte Skeer i Buerne under Loftet«. Desuden fandtes »Skild- te-Skeer«, evt. til ophængning i vinduet. På 1. sal lå endnu et udstil­ lingslokale med møbler i egetræ: En stor montre, et stort skab og en reol samt et stort spejl med »Draperier og Gardiner«.31 25 år senere renoverede Severin & Andreas Jensen butikken og fornyede en del af inventaret, men i samme stil. En overgang var 2. sal udlejet til en guldsmed Martinsen, som muligvis arbejdede hos Christesen. Des­ uden havde Christesen også udsalg på Picadilly 165 i London iføl­ ge firmaets brevpapir. Firmaet gik godt, og ved 25 års jubilæet i 1871 regnedes det for Københavns største »Etablissement« inden for branchen. Christe­ sen vovede at udvide endnu engang, og i 1874 købtes hele ejen­ dommen Amaliegade l i , 32 og en større modernisering sattes igang især i forhuset. Christesen med familie flyttede herover til en større lejlighed på 1. sal. Tidens stærke fokusering på det ritualiserede 122