HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Kirsten Rykind-Eriksen

for Naturlærens udbredelse« i 1823 med H. C. Ørsted som primus motor. Her holdtes forelæsninger hver søndag efter kirketid for penge fra Det Reierske Fond.21 Selskabet så det som sit store formål at udbrede »Kundskab i den eksperimentale Naturvidenskab«, at give oplysninger om, hvor de bedste materialer kunne fås, og hvor varerne kunne afsættes. 1 1829 oprettedes Polyteknisk Læreranstalt ud fra samme formål. Både håndværk og industri var således inter­ esserede i at drage fordele af hinandens kunnen og viden, og som endnu et vigtigt element skulle kunsten inddrages ifølge den romantiske filosofi. I 1838 overtog den nyoprettede Industriforening udstillingsvirk­ somheden inden for håndværk og industri. Samtidig foregik en anden virksomhed, forevisninger, som havde stor teknologisk betydning. Til disse indsendte medlemmer deres produkter til bedømmelse, som blev foretaget af et nedsat udvalg. Der afholdtes medlemsaftener, hvor de udstillede arbejder blev gennemgået og ny teknologi diskuteret. I Industriforeningens »Forevisningsproto­ kol« kan der f.eks. læses, at den 3. marts 1858 udstilledes »fra Guldsmedem[ester] W. Christesens Prægeanstalt forskjellige Prover af Adresseskillinger..«. Otte år senere havde det udstillede fået et mere kunstnerisk præg. Nu drejede det sig om »En Pokal i Chr 4de Stiil, tegnet og indleveret af Billedh.[ugger] Peters og udf. af Sølvvarefabr. V. Christesen«.22 Historie , kunst og opdragelse Den kunstindustrielle bevægelse opstod i England, hvor industria­ liseringen var mest udbredt, i første halvdel af 1800-tallet. Bevægel­ sen havde til hovedformål at forene kunst, håndværk og industri ud fra nyantikkens filosofi om kunstens betydning som opdragel­ sesmiddel. Herigennem skabtes respekt om historiens betydning og den antikke filosofi, som danner grundlaget for den europæiske rets- og ordensfilosofi. Den kunstindustrielle bevægelse var således konservativ og samfundsbevarende i sin tankegang. Det var ikke underligt, at den første generation af håndværkere, der blev indu­ strifabrikanter, følte sig inspireret til at arbejde efter bevægelsens tanker. De følte sig som håndværkere og samfundsbevarere, selv­ om de gjorde brug af den nye teknologi. Christesen udtrykte det selv på denne måde: »...at var der nogen Stand, der kunne siges at 118