HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Egil Skall

Bedstemoderen var en særdeles livlig kone, lille af vækst og med mørke, blinkende øjne. Carl - »Callemand« - var især hendes ynd­ ling, men ellers var hun skrap og egenrådig, tålte ikke modsigelse, men var klog, bestemt og velhavende, dog ikke smålig i pengesa­ ger, hun lånte nemlig penge ud uden at tage renter. Hun bar om hverdagen altid den samme dragt: et folderigt skørt med rødt for­ klæde, karmoisinrødt strikket tørklæde og på hovedet en kappe med strimler å la Marie Antoinette. Christian fortsætter: »Min mormoder var en særdeles energisk kvinde, lå ikke på den lade side efter sin mands død (i 1797), hun fik tilladelse af Admiralitetet, hos hvem han havde været særdeles yndet, til at holde butik i Nyboder, flyttede først hen i et lejet hus i Delfingade, hvor hun boede i 1801, siden til Krokodillegade no. 7 ligeoverfor Svanegade. I denne butik, ikke værtshus, som det blev kaldt, skønt der ikke måtte beværtes for siddende gæster, de drak stående og af »målet«, solgtes brød, fløde, kolonialvarer, øl og brændevin; enken først alene, siden med min moder som med­ hjælp...«. Christians første erindring om forældrenes lejlighed i Haregade 9 var, at der i den grå egetræskarm var indhugget en knækket knap­ penål, der glimtede som guld og tiltrak sig hans opmærksomhed, da han sad på en eller andens skød. I hans tidligste år var hans hjem dog ikke rigtig der, men i Krokodillegade 7: »Stuen, hvor bedstemoder og om dagen vi andre også boede, var lille, en 5 x 7 alen - bagved var der et lille kammer på eet fag, 5 x 3 alen, af ruder var der 40 indfattede i bly i faget. Gulvet var af mursten strøet med sand, fornyet hver søndag eller fejet i flammer med birkekoste. Der var bilæggerovn med Fr. V's og dronning Lovises portrætter; døre og vinduer var rødmalede, væggene hvidt- kalkede - alle Nyboders huse havde dengang disse nationale farver - langt senere blev væggene gule og dørene grå. På væggene hang mange billeder. Det bedste var Chr. IV på ski­ bet Trefoldigheden, kopi efter Lorenzens - tegnet og malet med prægtige farver af fader - videre var der 2 kobbere, Charlotte Cor- day, der myrder Marat og Marie Antoinette for dommerne - videre 2 kobbere, gamle opmalede grelt med forgyldte glorier: Kristus på korset og nedtageisen af korset.

10

Made with