HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Kirsten Rykind-Eriksen

»slå en ske«, d.v.s. at stanse bestik ud af kraftige sølvplader, som fremkom ved at trække eller presse sølv gennem valser.7Hos M. H. Wilkens & Sohne udbyggede Christesen sin viden. De havde en prægeanstalt, hvor der ved hjælp af en prægepresse, som kunne anvende flere stempler, kunne trykkes mønstre i bestikkene. En langt hurtigere metode end tidligere, hvor mønstre fremstilledes som håndarbejde. Christesen blev mester for presningen af skeer og fik således andre arbejdere under sig og erfaring med at lede en arbejdsplads. 1 1854 havde Christesen købt en ny stor presse hos maskinfabrik­ ken Allerup i Odense, og Schmahlfeld lavede stempler, så mønstre­ ne kunne varieres. Produktionen i Slagelse bestod især af pressede arbejder, hvor bestik var den største artikel ved siden af almindeli­ ge sølvgenstande til brug i hjemmet. Det gik så godt, at han til tider havde beskæftiget syv svende. De to presser fik plads i det nye sølvvareværksted i Amaliegade sammen med et nyt faldværk fra Altona, der ankom i 1857. Dette forarbejdede f.eks. hanke og ben som løsdele til tepotter, kander o.lign. Disse påloddedes korpusdelene, fremstillet af de pressede sølvplader og formet ved trykning og presning på en drejebænk. En opfindelse fra 1816, hvor sølvpladen i løbet af kort tid fik sin kor­ pusfacon i stedet for som tidligere ved hjælp af tusind små ham­ merslag. Ved flytningen til København må Christesen have haft indtil flere drejebænke, da eksempler på hans produktion fra tiden i Slagelse viser dette, f.eks. et par pressede kammerstager fra 1849.8 Senere nævnes adskillige drejebænke i »Regnskabsbog fra Værk­ stederne«,9 der indeholder en opgørelse over redskaber. Under de nye forhold udvidedes produktionen, og i 1867 blev et lokomobil på 3 hk installeret. Det var udført hos J. G. A. Eickhoff i Odense.10 Lokomobilet var en transportabel dampmaskine, som ved hjælp af drivremme trak presser, faldværk og andre maskiner. Lokomobilet stod ved siden af den store, åbne skorsten, som gik op gennem huset, og hvor der sandsynligvis har været en lille esse. Lokomobilet blev i 1877 udskiftet med en 1-4 hk gasmaskine med svinghjul, da ejendommen blev tilsluttet Københavns gasforsyning. Christesen opbyggede sin virksomhed fabriksmæssigt. Guld­ smedelavet i København havde ikke været interesseret i at få en af de moderne mestre til byen, og derfor havde Christesen omgået 110