HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1998 h5

Kirsten Rykind-Eriksen

Kunstindustriens store Betydning for sit Fags udvikling, hvad der kunne naaes ved, at Kunstneren og den intelligente Haandværker arbeidede Side om Side henimod et fælles Maal....«.5 Etablering , værksteder og industrialisering 6 Den 26. oktober 1856 kom Vilh. Christesen til København med sin kone, Louise Pape, der stammede fra Bremen, og deres tre børn, to sønner og en datter. Med sig havde de også fire svende og en dreng fra værkstedet i Slagelse. To af svendene, gravør og ciselør Fritz Schmahlfeld, og Gustav Gottschalk, kom også fra Bremen, hvor Vilh. Christesen havde arbejdet hos firmaet, M. H. Wilkens & Sohne, da han gik på valsen fra 1842-46. Værkstedet etableredes i Løvstræde 122, men allerede to år efter, i 1858, flyttedes det hele til Amaliegade 11, hvor firmaet blev indtil omkring 1907, da det op­ hørte. Amaliegade 11 er opført 1754 på en lang smal grund i det den­ gang nye kvarter, Frederiksstaden. Det bestod (og består fortsat) af et forhus, 1. tværhus og 2. tværhus med gårde imellem og allerba- gest oprindelig en have. I første omgang lejede Vilh. Christesen sig ind i 1. tværhus, et mur- og bindingsværkhus på otte fag med en gennemgående kvist, for 810 rdl. om året. Stueetagens to rum, der lå ved siden af portgennemgangen, indrettedes til sølvvareværk- sted, og 1. sal, der indeholdt tre større og et mindre værelse, til kon­ tor og gravørværksted. På 2. sal fik familien bolig. Her var en lej­ lighed på fire værelser og et kammer. I tagetagen blev der plads til guldvareværkstedet, der mest fremstillede smykker, og til familien Christesens tyende. Firmaets etablering mindede om et patriar­ kalsk foretagende med mester boende midt i virksomheden. Der var dog den store forskel, at svende og lærlinge ikke som tidligere boede i mesters hushold, men rundt om i byen. Denne form kan derfor ses som en overgangsfase fra, at familie og medarbejdere udgjorde én stor husstand til en fuldstændig adskillelse af arbejds­ plads og bolig, hvilket er karakteristisk for industrisamfundet. Allerede på værkstedet i Slagelse havde Christesen maskiner, og disse flyttede han med til København. Det drejede sig om en lille brugt presse, købt 1852 af hans tidligere mester i Odense, P. Peter­ sen, hvor Christesen også havde arbejdet, da han var på valsen. Her mødte han den tidligste form for industrialisering, idet han lærte at 108