HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Carsten Meyer

straten gjorte anstalter vedrørende fastfrysning af priserne.61 Man tillod endvidere, at glas og tagsten kunne indføres toldfrit i 6 uger.62 Samtidig ville man opmuntre de indenlandske teglværker til at fremsende alle sten, de måtte have på lager, og nogle udvalgte købmænd skulle stå for indkøb af udenlandske tegl. Det blev over­ ladt Magistraten at drage omsorg for dette og samtidig at føre kon­ trol med at lettelserne kun kom de virkelige skadelidte til gode. Den 3. april meddelte Generaltoldkammeret, at der fra Lybeck, Rostock og Stettin var fremsendt 600 kister fensterglas og fra Lon­ don 300 kurve kronglas. Fra Christiania skulle 280 kister fensterglas samt 200 kurve kronglas være undervejs. Glas Magasinet i Køben­ havn havde p.t. en beholdning på 164 kister fensterglas og 14 kur­ ve kronglas. Yderligere 400 kister glas måtte om nødvendigt ind­ føres toldfrit. Magistraten anmodede derfor straks grosserernes for­ mand om at fremskaffe de ekstra 400 kister glas. Samtidig nægtede man glarmesterlavet tilladelse til at indføre 800 kister glas mod almindelig toldbetaling,63 idet man fandt, at der efter omstændig­ hederne var glas nok. Den 23. april kunne General Glas Magasinet bekendtgøre, at et parti bestilt vindueglas, hvorpå der var bevilget toldfrihed,64 var ankommet. Enhver, der havde behov for vindues­ glas til istandsættelse af sit skadede hus, kunne købe glasset for 8 rdl. og 80 sk. pr. kiste. Men det krævedes bevist, at glasset virkelig skulle bruges til ovennævnte formål. Man skulle melde sig på »Det Kongelige Norske Fabrik directions contoir hos bogholderen«, til hvem betalingen skulle erlægges ved varens modtagelse. Magistraterne i Flensborg, Sønderborg, Eckernførde og Kiel blev tilskrevet angående tagsten. Endnu to plakater blev udstedt, den ene om toldfrihed ved indførsel af fremmede tagsten, den anden indeholdt en henstilling til stadens indvånere om ikke at lade det nedfaldne eller ved reparation siden samlede grus og affald på andre steder henføre og aflosse end på de af stadens kæmnere der­ til anviste pladser »uden Øster Port.«65 I de følgende seks uger fra 1. april til 15. maj blev der ifølge Told­ kammeret indført66 113.200 uglaserede tagsten hovedsagligt fra Lybeck og Rostock og et enkelt mindre parti på 1000 sten fra Malmø. Yderligere 55.900 sten, som var blevet indskibet i Amster­ dam af Christopher MacEwoy67 på skibet Friheden, nåede ikke frem på grund af dårligt vejr førend nogle dage over den for told­ 86

Made with