HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Carsten Meyer

måttet tage en lokal murersvend og selv indkøbe tagsten og kalk for 27 rdl. for at få udbedret de værste skader. En nødvendig omlæg­ ning af hele taget måtte afvente sommeren. Glarmesterregningen lød på 23 rdl. og 8 sk. Afgangne gartner Nicolay Eggers enke, Cecilia Eggers, fandt sig i sin sygelige tilstand ikke i stand til selv at bære omkostningerne til udbedring af skaderne. I håb om at få del i kollekten (se senere) skrev hun følgende til Magistraten: »Min langvarige sygdom, der bestandig holder mig i stuen, saavelsom min lange enkestand og deen liden have, hvoraf jeg ingen tilstrækkelig underholdning har kunne frembringe, har ikkun givet mig det nødtørftigste med møy- sommelighed og derved i alle henseende svækket mine krefter, saa- ledes at jeg ved denne lidte skade ikke selv er i stand til, at bære denne uventede ulykke...«. Johan Conrad Reus, der boede ved acciseboden uden for Øster­ port, fik sine skader vurderet til lidt over 283 rdl., men han kunne senere bevise, at de reelle omkostninger til istandsættelsen havde været på mere end 600 rdl. Så langt væk som på Blegdammen uden for Nørreport fik eksplo­ sionen følger. Rebecca Werdel led skade for 47 rdl., 3 mk. og 3 sk. på sit hus og gård beliggende på Blegdammen »den saakalded 23de urtehauve«, og fra »Blegdammen den 18de uden Nørreport no. 68«, som ejedes af Conradt Peckyle, fremkom der regninger for i alt 56 rdl., 4 mk. og 7 sk. Magistratens handlinger 31. marts og de følgende dage Allerede på ulykkens første dag greb monarken og Magistraten ind. For at forhindre spekulation i de skadelidtes ulykkelige situa­ tion udstedte Magistraten allerede den 31. marts57 en plakat angående fastfrysning af priserne på tagsten og vinduesglas, og at ingen måtte nægte at overlade de skadelidte de nødvendige mate­ rialer. Ligeledes tilskrev man politimesteren, at man ønskede hans tilladelse til, at håndværkerne allerede i de forestående påskehel­ ligdage kunne påbegynde arbejdet med at udbedre skaderne.58 Politimester Christian Fædder turde imidlertid ikke umiddelbart autorisere helligdagsarbejdet, da dette stred mod de kongelige anordninger.59 Men allerede den 1. april udstedte majestæten den fornødne 84