HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Carsten Meyer

Klædebo Kvarter Rodemestrene Bang og Walsøe var rundt i Klædebo Kvarter for at tage skaderne i øjesyn. 11 ejendomme havde efter deres mening taget betydelig skade på tage og vinduer ved »St. Johann Krudt- tårnssprengningen«. Nævnte betegnelse på krudttårnet genfindes ikke andre steder i materialet. At dette navn muligvis har været knyttet til krudttårnet, findes der måske yderligere belæg for, idet passagebetjent Jørgen Christensen, der boede hos brændevins­ brænder Poul Sørensen på hjørnet af Rigensgade og Grønland, omtaler at huset i Rigensgade matr.nr. 437 »kaldes Sant Johannes«. Kun to af de skadelidte i Klædebo Kvarter fremlagde regninger for istandsættelse. Det var Joachim Billum i Lille Købmagergade matr.nr. 52, hvor skaderne beløb sig til lidt over 43 rdl., og farver Hornbech i Sankt Gertruds Stræde matr.nr. 88, her beløb skaderne sig til 33 rdl. De øvrige skaderamte ejendomme var at finde i Sankt Gertruds Stræde matr.nr. 59, Rosenborggade matr.nr. 63, 64, 84. Fre- deriksborggade/Kultorvet matr.nr. 86, 87, Rosengården matr.nr. 103, Peder Hvitfelds Stræde matr.nr. 140, 147 og endelig Skidentor­ vet matr.nr. 223. Som den eneste i kvarteret fik Jens Nielsen Steen på Kultorvet matr.nr. 87 foretaget en egentlig vurdering af skader­ ne. Disse beløb sig til 58 rdl. og 3 sk. En stor del af de øvrige ejendomme havde lidt skade for mellem 1 og 5 rdl., men disse ønskede ikke at blive optaget på rodemestre­ nes liste. Rosenborg Kvarter Adskillige huse havde taget skade i Rosenborg Kvarter, især de ejendomme der lå over for Rosenborg Slot og Have. Her havde trykbølgen haft uhindret adgang. Det gamle reserveorangerihus i Rosenborg Have blev næsten helt ødelagt.56 I Gothersgade var der på hele strækningen fra Møntergades udmunding til Nørrevold skader på vinduer, ruder og tage. Der var revnede skorstene og mure. I matr.nr. 191 var taget og kvistvinduerne endog meget med­ tagne. Fem af de skadelidte i Gothersgade på den nævnte strækning havde indsendt regninger (matr.nr. 196, 210, 211, 213) for i alt 197 rdl. 2 mk. På hjørnet af Gothersgade og Kgs. Nytorv i Sankt Annæ Øster Kvarter hos vognmand Josephs enke var gipsloftet til­ med faldet ned. Skaderne beløb sig til 50 rdl., 3 mk. og 14 sk. Den 82

Made with