HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Carsten Meyer

Frem til slutningen af marts 1779 blev der flere gange udtaget krudt fra tårnet under opsyn af Sr. Quist og Mr. Becker. I slutningen af marts umiddelbart før mandagen den 29. marts var Becker og en tjener tilstede, da 183 tønder fordærvet krudt blev udtaget. Det skulle vise sig at være sidste gang, krudttårnet blev åbnet. Thran- moes beskriver situationen inde i tårnet på følgende måde:« Krudt og staver, samt dårlige tønder med forraadne baand laa blandt hin­ anden«. Da Thranmoes tilllod sig at spørge Becker om, hvorledes man havde tænkt sig at få tønderne ud af tårnet, fik han følgende afvisende svar: »der slaar man et toug om tønden og drager den sammen, saa slaar bødkeren baand paa«. Thranmoes afsluttede sin rapport med at opfordre Kommercekollegiet til at indhente yderli­ gere oplysninger hos de herrer Becker og Quist, idet disse hele tiden havde været betroet krudtets »behandling og udlevering og som derfor var i besiddelse af alle vedkommende tilforladelige efterretninger og auctionsprotokoller«. De to rapporter er forholdsvis fyldigt gengivet, da de til fulde tyde­ liggør de fortvivlende forhold, der rådede inde i krudttårnet. De placerer ansvaret hos Kommercekollegiets repræsentanter, der trods de utallige opfordringer til at bringe forholdene i orden intet foretog sig. De nævnte personer må have følt et tungt ansvar, da krudttårnet sprang i luften den 31. marts. Ulykkens årsag Ingen af de samtidige aviser, såsom Adresseavisen eller Kiøben- havnske Tidende, tog stilling til ulykkens årsag. End ikke skillings­ viserne og anden lejlighedsdigtning turde antyde årsagen. Der fandt ingen auditørundersøgelser eller andre afhøringer sted i for­ bindelse med ulykken. Den eneste samtidige kilde, der antyder en mulig årsag, er Bolle Luxdorph,26 deputeret i Danske Kancelli. Han noterede den 31. marts følgende i sin dagbog; »...årsagen er ubeki- endt, men det havde ei (dvs. krudttårnet) været aabnet siden man­ dags (dvs. den 29. marts). Mand meener, at ved det der var feiet, var noget af skarnet blevet liggende ved dørren, som havde tændt ved det, at en soldat havde slaget ild og (ilden derefter var) løbet under fodstøkket«. Antagelsen, at den posterede skildvagt hemmeligt skulle have 54