HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779

nævnte høje ordres medfølgende skrivelse fra Commerce Collegiet skulle krudtet, som kom tilbage fra Algier, hur­ tigst muligt debarqueres, og som følge heraf blev det alle­ rede den 7. juni bragt fra Toldboden til det tiltænkte magasin. Krudtet bestod af tre slags, nemlig 180 centner godt krudt, som formodentlig havde ligget øverst i skibet. Dette krudt blev stillet på plads til højre på øverste etage. 251 centner formodentlig noget ødelagt krudt, da tønder­ ne var sorte af havvand. De blev stillet til venstre på sam­ me etage, og dernæst blev de nederst i skibet liggende 505 centner meget fordærvet krudt, der flød ud mellem tøn­ destavene placeret nederst i tårnet. I alt 936 centner« »Vognene, hvorpå det blev transporteret, var fulde af krudtslam. Nogle tønder var tomme, andre tønder havde fået den ene bund trykket ind. Da disse tønder, der over­ alt var dækket af krudtslam, blev rullet ind i krudttårnet, så afsattes allesteder på gulvet en fingertyk skorpe, der ikke var farlig sålænge den var våd, men desto mere bag­ efter. Fra de fleste krudttønder flød krudtslammet lidt efter lidt ud på det desuden lavt liggende tårns rådne gulv, og af fugtigheden trukket ned i jorden. Flere og fle­ re tønder er efterhånden faldet sammen, så det gamle for­ dærvede krudt har blandet og spredt sig imellem tønde­ stave, bunde og tøndebånd. Man var slet ikke blevet beor­ dret til at afgive folk til bearbejdelse af krudtet på regning af Commerce Collegiet. Man skulle blot overlade magasi­ net, hvortil den fuldmægtige i Commerce Collegiet havde den ene nøgle. Når man således afgav folk og en bødker fra korpset dertil, så gjorde man det udelukkende til sta­ dens bevarelse, fordi man må tro, at disse vidste at omgås disse farlige varer bedre end andre. Artilleristerne, som dernæst, når en del af det våde krudt var blevet tørt, skul­ le arbejde derinde, for atter at bringe det ud af tårnet, gys­ te allerede i forvejen, når de skulle træde rundt i det for at 49 Thranmoes fortsætter med at beskrive transporten og tøndernes katastrofale beskaffenhed: