HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779 Af Carsten Meyer

Krudttårnet og Rosenkrantz Bastion På den sidste dag i marts 1779 var vejret blevet noget køligere, end det havde været de forudgående dage. Vejret indbød ikke til spad­ sereture på volden.1 Vagten ved krudttårnet på Rosenkrantz Basti­ on ventede på afløsning, og Østerport havde allerede været åben i mange timer. Netop som vagtafløsningen fandt sted klokken 10 minutter over 9, lød der ud over den ganske hovedstad et øre­ døvende brag, der blev efterfulgt af en kraftig rystelse og trykbøl­ ge, der i et nu forvandlede de nærmeststående træer, møller og huse til ruiner, og som sønderlemmede og dræbte de personer, som befandt sig i nærheden af eksplosionsstedet. Tage, vinduer og ruder blev ødelagt i en stor del af byen - ja, endog uden for voldene. Det gamle krudttårn var simpelthen forsvundet, tilbage var der et hul i jorden, mur- og stenbrokker. Trykbølgen blev på de fleste sider mødt af bastionens volde, men ind mod byen havde den frit løb hen over Grønland, som den dengang ubebyggede plads hed mellem Nyboder og volden. På trods af de beskyttende volde blev der rap­ porteret om skader uden for Østerport og ved Blegdammen, og selv i det beskyttede Kastel blev der meldt om skader. Ulykken kom til at koste de københavnske indbyggere flere 100.000 rdl. og fik afgørende betydning for krudtopbevaringen i København. Ejendommeligt nok ved vi meget lidt om selve krudttårnet. Tår­ net var af ældre dato, men hvornår det er opført og af hvem, har det ikke været muligt at opspore gennem det bevarede kildemateriale. I nogle fremstillinger2 angives årene 1671-1673 og Søetaten som bygherre, men dette har ikke kunnet verificeres. Tårnet kan mulig­ vis være ældre,3 måske fra den periode hvor Riise var fortifikati­ onsingeniør i København, og hvorfra fæstningsregnskaberne mangler. I major Thranmoes' rapporter,4 som senere vil blive behandlet, får vi indirekte enkelte oplysninger om tårnets indret- 42