HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

Plafond: Pram: Skelne:

den flade del af loft, som er dønniket (pudset med stukkatur). mængdemål svarende til, hvad der kunne fragtes på en pram. eller skielle; at anvende skellekalk, detvil sige pudsekalk og kalk til fugning/tætning af tage. ydermur mellem øverste etageadskillelse og tag. korte rafter, hvorpå lerklining er klasket i tavlene i bindingsværkshus. udrørt kalk klar til brug. Først knuste kalkslagere den knuste kalk i småstykker, dernæst læskedes kalken med vand, så der dannedes mel kalk, sluttelig rørtes denne op til vællingesubstans. lodret pind mellem rem og løsholt i bindingsværk til brug for fletværk, hvorpå lerklining kunne fæstes. lille, lavthængende kvist, hvis tag er en flig af hovedtaget (en slags taskekvist). vægbetræk af halvt uld, halvt linned (hør), løsere i vævningen end lin­ ned normalt er. opbevaringssted for brænde, oftest en bygning eller del af bygning.

Skunk: Stived:

Støbt kalk:

Støjler:

Tagvindue:

Terlumtej:

Vedhammer:

NOTER 1. Matr.nr. 14/1689 = 11M/1756 = 9/1806 i Købmager Kvarter. 2. Kbh.s Dipi., IV, nr. 129, s. 118 + II, nr. 227, s.220f. 3. Om ejerforholdene se H.U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728, VIII Købmager Kvarter. 4. Kbh.s Dipi., VI, nr. 58, s. 28ff. 5. Udtrykket mærkelig er gængs i diverse lejebreve fra 1400-tallet og videre frem i tid; det var en positiv betegnelse, idet der mentes et byhus i (mindst og oftest) to etager af bindingsværk og med tegl­ tag; i V.A.Secher: Corpus Constitutio- num Daniæ, II, 1889f, nr. 133, defineret som et hus muret mellem stænger og tækket med tegltag. 6 . R. Mejborg: Borgerlige Huse, særlig Kjøbenhavns Professorresidentser 1540- 1630,1881. 7. Se note 6, s. 28. 8 . Kbh.s Dipi. I, nr. 216, s. 304. 9. Om det københavnske byggeri før 1660 kan ses yderligere i Kirsten Lindberg: Si­ renernes Stad København, bind 1, 1996. 10. P.F. Suhm: Udtog af en Reise til Dan­ mark år 1600,1794, s. 100. 11. Kbh.s Byting, Skødepr. II, 1682-1692, fol. 18, LA.

12. Kbh.s Dipi. VII, nr. 43, s. 41f. 13. Gotfried Fuchs: Ulyckelige Hendelsers lyckelige Hindrelser, 1701. 14. Bl.a. i Carl Bruun: Kjøbenhavn, II, s. 625f, berettes om grevens lidet succes­ fulde ledelse af bygningskommissio­ nen. 15. De befinder sig alle under Prioritetsvur­ deringerne for matr.nr. 10, Købmager Kvarter, KSA. 16. Balles optegnelser er gengivet i Gerh.L. Grove: Kjøbenhavns Huse og Indvaane- re efter Branden 1728,1906. 17. Matrikelkortet er gengivet i Ramsings kvarterbog, se note 3. 18. Kbh.s Byting, Skødepr. IV, 1699-1701, fol. 83, LA. 19. Vilhelm Lorenzen: Gammel dansk Byg­ ningskultur. Københavnske Palæer; i Medd. fra Foreningen til gamle Bygnin­ gers Bevaring, 2.rk., 5. bd., 1922, s. 35. 20. C. Nyrop: Kjøbenhavns Murer- og Sten­ huggerlav, 1907, s. 166f + 413. 21. Vilhelm Lorenzen m.fl.: Den danske Centraladministration, 1921, s. 52. 22. Beklageligvis er denne rapport udfær­ diget på tysk, som har voldt artiklens forfatter svare problemer; det kan såle­ des ikke udelukkes, at der fremgår mere

40