HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

En kvalitetsbevidst greve og en død murer

klining ligesom også i skillerummene; det måtte man gerne her uden for voldene, men den gik ikke inde i byen, for det havde været forbudt lige siden 1520 som tidligere nævnt. Taget var sluttelig istandsat på sine 16 fag. Det må bemærkes, at der i denne opgørel­ se er fraveget praksis og for begge husene regnet med samme antal fag i mure og tag. Et noget billigere, men også meget mindre hus havde Hermand- søn nybygget i Aabenraa i Rosenborg Kvarter for vognmand Chri­ sten Pedersen; huset er beklageligvis ikke identificeret. Murerme­ sterens arbejdsløn beløb sig til 48 rigsdaler og 6 skilling; materia­ lerne havde vognmanden selv sørget for. Først havde Hermandsøn opmuret grunden eller soklen under facaden, gavlene og noget af bagsiden, i alt 54 kvadratalen. Når der ikke var tale om hele bagsiden, må det skyldes sidehuset, som for­ længst var bygget og nu blot var repareret. Forhuset havde dernæst fået muret 133 tavl med skanderne(?) iberegnet. Nyt tag var pålagt, fastskiellet og understrøget i alle otte hele fag; specielt blev nævnt rygningen såvel som vindskederne; huset har altså været fritlig­ gende. Eftersom der intet forlyder om skorstene og ildsteder, som var uundværlige i et beboelseshus, må man antage, at disse har været brugbare fra det tidligere hus. Som vognmand havde bygherren naturligvis brug for et vogn­ skur. Dette havde tre halve fag tag (lå således langs skel), som repa­ reredes med stensforbedring, skielning og understrygning. Tilsva­ rende gjaldt for sidehusets tre halve fag; endvidere havde denne bygning fået opmuret flankerne i kælderhalsen. Da hverken vogn­ skur eller sidehus havde fået noget udført på facaderne, må man tænke sig disse udført i tømmer og brædder. I Købmager Kvarter var det matr.nr. 43/1689 på Østergade, som kaptajn Anthoni Sandfuchs/Sandfox kort forinden havde købt, Hermandsøn havde været engageret i. Ejendommen kendes fra en senere vurdering i 1734,30 og da huset ikke lå i det af branden i 1728 berørte område, kan der godt skeles lidt til denne for at forstå byg­ ningskomplekset. Huset mod gaden var i ni fag og to etager af bin­ dingsværk. Murermesteren havde dels foretaget istandsættelse af det ældre hus, dels ombygget. Således var taget til gaden brækket op over et ikke nærmere præciseret antal fag, og tømmermanden havde deri opsat et dobbelt tagvindue*, som Hermandsøn så hav- 29

Made with