HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

gende materialer for i alt 18 rigsdaler og 4 mark: skiellekalk, under­ strygningskalk, fint spædekalk og murkalk, som kunne kostes med sand, svinehår og kalkflager. Arbejdslønnen beløb sig til 24 rigsda­ ler 5 mark og 10 skilling - helt klart det billigste arbejde af de seks. Det, der var foretaget, var indsættelse og fastmuring i kælderen af to vindueskarme og opmuring af de to piller derimellem; der har formentlig været tale om omdannelse af kælderen fra en opbeva­ ringskælder til en lejekælder. Samtidig opsattes en ny kvist, men det var naturligvis kun udmuringen af tavlene, Hermandsøn hav­ de med at gøre, idet det øvrige påhvilede tømmermanden. Huset var af bindingsværk også i de nedre etager, og her var de gamle tavl »udspriket«, det vil sige tætnet i sprækkerne, og kalket. Taget var »af nyt« oplagt inklusive fastskielling og understrygning, men kun fire fag, hvilket må betyde, at det var den ny kvists tag; samtidig repareredes 3 halve fag tag over trappehuset til samme stand. Trap­ pehuset havde altså halvtag. Dermed kan man se, at trappehuset har været placeret i den ene side langs naboskel, altså for enden af en forstuegang. Der var også baghus på grunden; det havde fået ny »forstykker« (facade), hvorunder grunden (soklen) var opmuret i en længde af ca. 11 alen. Der var nymuret 18 tavl, som sluttelig var »afdønket« - det vil sige pudset, eller måske snarere berappet og overkostet som angivet under materialerne. Der var videre pålagt nyt tag med fast­ skielling af stenene og understrygning, i alt fem halve fag. Hermed kan man så fastslå, at baghuset antagelig har været fem fag bredt og to etager højt med én dør og fem vinduer, idet der er regnet med fem tavl i såvel højde som bredde, fraregnet to tavl til dørhul og fem til vindueshuller. Skorstenspiben var endelig forhøjet med to alen og havde fået påmuret en ny liste. Den udformning af skorstenspiben var den gængse for tiden på de jævne borgerhuse; der er aldrig i de ordinære bygningsbeskri­ velser noteret noget om pibernes udformning, for det var temmelig uinteressant i forhold til værdiansættelsen, der jo var formålet, men bevarede tegninger og malerier fra 1700-årene viser det. Særlig må opmærksomheden henledes på en mønstertegning, som tømmer­ mester Johan Boye Junge i 1727 udførte med en afslutning nær pibens top med et gesimsbånd.28 Ganske tilsvarende gjaldt for en anden af de skorstene, Hermandsøn havde arbejdet med, nemlig på 26