HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

er Geddes Kort over den genopbyggede by, men det var dog rege­ len snarere end undtagelsen, at man genanvendte fundamenter og kældre ved genopførelsen af sin ejendom, og faktisk understøtter de to kort dét, der kan uddrages af de arkivalske oplysninger. Nær ved halvparten af den store grund udgjordes af haven, som på begge kort er vist med såkaldte lystkvarterer. Den vestlige del af grunden omkransedes ganske af bygninger med varierende hus­ dybde. Allerede før 1408 var der mod Købmagergade udskilt tre mindre grunde, matr.nr. 11-13/1689, og som nævnt havde bygher­ rens fader tilkøbt pladsen mellem disse og husrækken mod Klare- boderne, således at den store grund havde to bygninger mod gaden. De blev i den opgørelse, som stadskonduktør Søren Balle udformede umiddelbart efter branden, angivet tilsammen at være 49 alen.16Ved at måle på det af H.U. Ramsing rekonstruerede matri­ kelkort 1689 ses den sydligste facadelinie at være 31 alen,17 og det er præcist, hvad der står i synsrapporten over murerarbejdet. Her­ med bekræftes hovedhuset at have ligget sydligst. Bygningen hav­ de kælder med nedgang fra gårdsiden. I tilknytning til dette gade­ hus, som havde portgennemgang og tre etager (og derfor kaldtes det høje hus), var der sidehus mod syd, og der var et tværhus med port ud mod haven. I sidehuset var der en gennemgående gang ud til baggården, som delvis var en i 1699 tilkøbt del.18 Endvidere var der vognhus og mindst to vedhammere*. Også den anden del af grunden ud mod Købmagergade var bebygget, nemlig med en stor gård, som strakte sig helt ud til haven. Også her var portgennem­ gang, men vist nok kun to etager. Dog har det jo unægtelig været mere præsentabelt end det våningshus, faderen havde givet udtryk for at ville bygge. Bag i gården lå køkkenhuset, ligeledes i et par eta­ ger. At have et selvstændigt køkkenhus (hørende til den oprindeli­ ge grund) bag i gården tyder på anselig alder, så kanske var der her tale om levn fra Sophie Krummediges byggeri, for på Reventlows tid havde det alt længe været brugt at have køkkenet liggende for enden af sidehuset, eventuelt med et par simple værelser bag. End­ videre var der et orangerihus. Arbejdet var foregået under ledelse af bygmester Mathias Wulf og havde stået på i tre år.19 De to murermestre, der blev udmeldt af Magistraten for at se på klagerne var Ingvord Brogaard og Søren Hendrichsen. Førstnævnte var først blevet laugsmester i 1721, men 20