HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

indflydelse den teknologiske udvikling havde på udviklingen af nye møbeltyper, og hvil­ ke konsekvenser det havde for de ansatte i industrien. Den tidlige møbelindustri i 1800'tallet var domineret af de små virksomheder, og de fle­ ste af virksomhederne var placeret i København, ligesom langt det meste af den øvrige industri på daværende tidspunkt. København var den førende møbelby i 1800'tallet. De fleste, der var beskæftiget indenfor erhvervet, var faglærte møbelhåndværkere, og der var kun få ufaglærte. Det meste af produktionen blev afsat til det bedre borgerskab, men samtidig med industrialiseringen og den deraf afledte urbanisering, voksede der nye store købergrupper frem: de velbeslåede arbejdere, den voksende gruppe af funktionærer og mange officielle institutioner. Møbelforbruget var derfor stærkt stigende, og derved fremkom ønsket om en standardisering af produktionen, for på denne måde at få priserne ned, så virksomhederne kunne dække den øgede efterspørgsel. Denne udvikling betød, at det ikke længere var rentabelt at opretholde den traditionelle håndværksproduktionsform. Samtidig blev det efterhånden rationelt at flytte virksomhederne ud af København for at anlægge nye fabrikker i en af de talrige stationsbyer, hvor fabrikkerne blev placeret nær ved produktionsmaterialerne, arbejdskraften var billigere og rigelig, og efter endt produktion var det nemt at få bragt de færdige produkter ud via jernbanen. På denne måde blev trans­ portomkostningerne minimeret. Men samtidig betød det, at København mistede sin positi­ on som den førende møbelproducerende by. Erhvervet var i lang tid præget af de mindre virksomheder, der var betydeligt bedre til at tilpasse sig markedet, men de kunne ikke producere så store serier, at stordrift kunne betale sig. Det egentlige industrielle gennembrud i møbelindustrien, mener Carl Erik An­ dresen, foregår mellem 1905-1915, hvor en stadig stigende del af produktionen går fra håndværksvirksomhederne til fabrikkerne. 11920'erne skete der et gennembrud indenfor møbelindustrien, idet der startede et sam­ arbejde mellem designerne og håndværkerne, og fabrikkerne begyndte nu i stigende grad at producere enkeltmøbler i stedet for hele møbelsæt, dette var starten på den danske funk­ tionalisme. Hvert møbel skulle kunne sættes sammen med andre møbler i et rum, og pro­ duktionen gik væk fra de samlede sæt, hvoraf den billige del af branchen kaldtes slagter­ sæt: dagligstuer, spisestuer, herreværelset. Det blev skæbnen for mange af de små virk­ somheder, der havde specialiseret sig i at producere samlede sæt. Men da enkeltmøbler stil­ lede større fordringer til produktudvikling og tilrettelæggelsen af produktionen i større skala, var det en god gevinst for de større virksomheder. Industrien bevægede sig derfor i perioden fra 1920-50 hen imod den designmæssige udvikling. Møbelindustrien i Danmark har haft gode kår, da den var sikret et marked via indu­ strialiseringen og den deraf afledte urbanisering, der skabte en øget efterspørgsel. Indu­ strien havde ligeledes gode produktionsmuligheder, da der var en tilgang af den fornødne arbejdskraft og produktionsmaterialer, samtidig formåede industrien at omstille sig og opbygge en industri, der blev kendt for sin kvalitet og funktionalisme. Hele denne udvikling fra håndværk til industri behandler bogen på glimrende vis, og den giver derved et historisk indblik i et af de mest succesrige erhvervs historie i efter­ krigstidens Danmark. Christine Halckendorff C. F. Wegeners dagbøger 1851-1864,1-2, Udgivet ved Hans Kargaard Thomsen. Selskabetfor Udgi­ velse af Kilder til Dansk Historie 1995. 594 s., 300 kr. Arkivaren og arkivhistorikeren Hans Kargaard Thomsen har tidligere beskæftiget sig med C. F. Wegener (1802-93, gehejmearkivar 1848-82) og har i den forbindelse banet sig vej til dennes breve og dagbøger, bevaret i privateje. Hans Kargaard Thomsen giver i den 42 sider lange, særdeles velskrevne indledning en kyndig karakteristik af dagbogsskriveren og hans historiske og nationalpolitiske forfatter­ skab. Endvidere belyses den kortvarige periode efter 1848, da Wegener var aktivt politisk 214