HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

Det andet hovedafsnit, »Bryggen 1880-1904«, er en ren billeddel, som indeholder et hav af interessante nyere og ældre fotografier fra området. I et særskilt afsnit behandles de enkelte gader. Bogen afsluttes med en tidstavle. Værdien af det store indsamlingsarbejde, som foreningen har lagt for dagen ved at ind­ samle og få optaget fotografier af lokaliteter og begivenheder fra området, bevises blandt andet af de interessante og unikke billeder, som præsenteres i bogen. Den må i det hele taget betegnes som et stykke pionerarbejde, og den giver inspiration til fortsatte og uddy­ bende studier i Bryggens historie. Man kunne forslå som studieobjekt, at man interesserede sig for de enkelte bygningers historie herunder de spekulative elementer fra bygherrernes side. For eksempel siger en oplysning om, at man kunne bo gratis i en måned i en femværelses lejlighed omkring århundredeskiftet noget om byggeaktiviteten på stedet på det tidspunkt. Ole Brages spændende barndomserindringer fra Bergthoras Teatret kunne give anledning til, at fore­ ningen gør mere ud af erindringsindsamling. Realkommentarer, eksempelvis hvem der har taget billedet, hvor billedet findes, og en nøjere gennemgang af de enkelte billeder, mang­ ler gennemgående. Helt galt går det i et kapitel om ekskursioner, som foreningen har fore­ taget. Her ville det i øvrigt være interessant med et kapitel om slentreture i området. Bogen er et gennemtænkt stykke formidlingsarbejde, og den kan kun vække interessen for Islands Brygges historie. Hasse Neerbek Valdemar Dan-Jensen: I den hvide etatsråds fodspor, Krohns Forlag 1995. «1 den hvide etatsrådsfodspor« følger arkitekt, etatsråd og kreditforeningdirektør Rogert Møllers virke i København, fra han ankom til byen, med et par nye træsko, en madpakke samt to kroner, til han dør, som en højst anerkendt arkitekt, hvor flere af byens markante huse bærer hans navn. Han oppebar sit tilnavn »Den hvide etatsråd«, da hans store skæg og manke med tiden blev ganske hvidt. Rogert Møller blev født i 1844, i 1858 drog han afsted til København, hvor han blev opta­ get på Hærens elevskole. Da han var en dygtig tegner, blev han i 1862 ansat som aspirant i Generalstabens topografiske afdeling, i 1870 forlod han hæren og fik ansættelse i Køben­ havns Brandvæsen. Han blev hurtigt familiefar, med en større børneflok, og da man på daværende tid ikke kunne ernære en større familie via et offentligt embede, begyndte han i sin fritid at assistere den kgl. bygningsinspektør Vilhelm Petersen. Derved kom han i kontakt med en række grundejere, der værdsatte hans praktiske sans. I Weilbachs kunstnerleksikon findes der en udtalelse om Rogert Møller, der rammende beskri­ ver hans virke »Rogert Møller var en selfmade Mand. Hans Produktion betyder intet i kunst­ nerisk Henseende, men er typisk for Tidens Byggespekulation. Hans praksis var meget stor«. Valdemar Dan-Jensen tager læseren på en rejse gennem København, hvor han udførligt beskriver Rogert Møllers prægning af især Vesterbro, det bliver sagt, at han i sin tid byg­ gede hvert andet hus i på Vesterbro. Samtidig berørte hans aktiviteter også Fredriksberg og de nordlige bydele. Der er ligeledes en beskrivelse af de engelsk inspirerede cottager i Hel­ singør, der også blev opført med Rogert Møller som arkitekt. Rogert Møller var en højst nuanceret arkitekt idet han både mestrede at bygge huse i den hollandske renaissancestil, jugendstilen, klassicistiske stil og i den gotiske stil. Derved giver bogen også en indsigt i de forskellige stilarter. I en lejlighedssang ved hans 70-års fødsels­ dag blev der sagt, at han mestrede alt fra slotte til stalde. Valdemar Dan-Jensens beskriver husene, deres arkitektoniske særpræg og deres anven­ delse; herudover retter han en række skarpe angreb på de tilbygninger, der i dag gør, at husenes skønhed overses p.g.a. facaderenoveringen eller mangel på samme. Engang imel­ lem sidder læseren tilbage og føler sig som deltager i et korstog mod de butikker, der i dag maltrakterer husenes facader i en sådan grad, at man helt overser de arkitektoniske fortrin husene har. Men desværre har Valdemar Dan-Jensen ret, mange af de facaderenoveringer, 211