HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

at være overkommeligt for folk af den solide middelstand. En rolle spillede utvivlsomt også Eberts sans for markedsføring. Bogens skildring heraf er overordentlig underholden­ de, for den fører læseren tilbage til en tid, da reklamens metoder og virkemidler var noget mindre sofistikerede, end vi nu er vant til. Udover at udsende illustrerede prospekter, som bl. a. anpriste villabyens sunde belig­ genhed (» - den rene ozonholdige luft strømmer med vestlige vinde fra Kallebod Strand«) og de fordelagtige betalingsvilkår, arbejdede Ebert med aviserne, hvis repræsentanter ind­ bødes til at overvære forskellige begivenheder, der markerede stadier i projektets realise­ ring. Helt fra begyndelsen var det lokale organ, Amager-Posten, mildt sagt velvilligt ind­ stillet. Ved præsentationen i 1894 ilede A-P med for læserne »at oprulle det Slaraffenland, som Amager inden ret mange år sikkert vil blive«. Den kommende villaby ville »blive ind­ hegnet som en lille aristokratiskf!) by for sig selv«, men ville dog samtidig »åbne sine arme også for småfolk«. Den dualisme imellem det »aristokratiske« og det jævne, som A-P her slår på, kom fak­ tisk til i lang tid at karakterisere Eberts Villaby. Flere lokalt baserede fabrikanter, større håndværksmestre, direktører, læger og advokater flyttede ind. Men hovedparten var af middelstand - forfatteren konstaterer en overrepræsentation af kaptajner i handelsflåden. Har Ebert også drevet mere målrettet markedsføring? Den definitive attest for kvarterets respektabilitet leverede Hermann Ebert selv, da han i 1903 flyttede ind i villaen Christian 2.s Plads nr. 11. Det var et stort hus, men Ebert udvi­ dede det væsentligt og navngav det efter forbillede af Frederik den Store: Sanssouci, hvor­ ved han overså, at det, preusserkongen lagde vægt på ved sit lille lystslot i Potsdam, var dets beskedenhed. Bogens interessante redegørelse for den første ejerkreds sociale sammensætning bygger på en fuldstændig ejerfortegnelse, supplereret med undersøgelser i skattelisterne. Den til dato ajourførte ejerliste er aftrykt bagest i bogen, hvilket giver læseren mulighed for at anstille betragtninger over villabyens senere udvikling Erik Housted har med denne bog leveret et meget grundigt og vellykket lokalhistorisk arbejde; udover den solide tekst byder bogen på en masse gode billeder. Der er grund til at lykønske grundejerforeningen Eberts Villaby med den. Erik Stig Jørgensen Kjeld Kayser og Birgit Vorre: Lille Mølle på Christianshavn. Virksomhed og bolig 1669-1973. Nati­ onalmuseet 1996. 96 s., kr. 150,-- Mange har sikkert i tidens løb, ligesom anmelderen, kastet lange nysgerrige blikke på Lil­ le Mølle i forvisning om, at der bag de gamle gulkalkede mure gemte sig en Aladdins hule, som det kun var forbeholdt de få udvalgte at beskue nærmere. Siden Nationalmuseet i 1973 overtog møllen som testamentarisk gave, har den for størstedelen stået ubeboet, og bortset fra en foreløbig registrering af indbo blev der intet foretaget før i 1994, hvor der blev udført opmåling og fotodokumentation. I Kulturbyåret 1996 blev Lille Mølle imidlertid forsøgsvis åbnet for rundvisninger. Det blev til næsten 8000 besøgende, så det er besluttet også at åbne møllen i sommeren 1997. På denne baggrund er bogen om Lille Mølle ikke blot kærkommen, men den er også velskreven og en fornøjelse at skue med sine mange fine illustrationer Bogen falder i to hoveddele. Den første af Kjeld Kayser omhandler historien fra den første stubmølle på stedet blev opført i 1669, dens afløser i hollandsk facon fra 1783, den hvis underdel og møllerbolig er bevaret, udvidelsen i 1832 med dampkraft i den ligeledes bevarede tilbygning, frem til mølleriets nedlæggelse i 1909. På basis af arkivalske kilder, først og fremmest skøde-og panteprotokoller, folketællinger og brandtaksationer berettes om skiftende ejere og om- og tilbygninger i tidens løb, alt ledsaget af samtidige illustratio­ ner og instruktive grundplaner. Tilsyneladende har forfatteren ikke været opmærksom på det kildemateriale, som beror 209