HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

Som sådan kom han i skudlinien under de stadig voldsommere konfrontationer med kommunister og nazister i 1930rne. Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland 1933 måtte Stauning lægge en dæmper på den iltre antinazistiske chefredaktør. H. P. Sørensen åbnede sit hjem for tyske partifæller, der måtte flygte ud af det tredie rige som Philipp Scheide- mann, Weimarrepublikkens første ministerpræsident. Emigranterne forsynede Sørensen med materiale om forholdene i Tyskland, om KZ-lejre og forfølgelsen af jøder, kommuni­ ster og socialister - materiale han kunne bruge i avisen. Besættelsen den 9. april 1940 førte til, at H. P. Sørensen måtte forlade sin post på Social- Demokraten i 1941. Han nægtede at optage medarbejderen Harald Bergstedts positive beskrivelser af forholdene i Tyskland. 1 1943 indtrådte H. P. Sørensen i et ny afsnit af sit liv. Han blev borgmester for magistra­ tens 5. afdeling. Han var ikke ukendt med københavnsk kommunalpolitik. 11923 kom han i borgerrepræsentationen og sad fra 1936 som formand for den socialdemokratiske gruppe. 11938 var han en af de drivende kræfter i reformen af det kommunale styre - en reform, der bl.a. indførte overborgmesterembedet. Efter krigen deltog han i enhedsforhandlingerne med kommunisterne - forhandlinger, som han ikke troede på, og som nærmest foregik på skrømt, fremtvunget af den populari­ tet kommunisterne havde vundet i modstandsbevægelsen under besættelsen Da Socialdemokratiet var kommet i smult vande, blev H. P. Sørensen overborgmester i 1946 i en alder af 59 år. Hans ti år som overborgmester betegner kulminationen og afslut­ ningen på karrieren som socialdemokrat. Som overborgmester blev han chef for 33.000 ansatte - København var den største offentlige arbejdsgiver efter staten. Årene 1946-56 var præget af en ny industriel omformning af samfundet. Den påvirkede også København. Men overborgmesteren var ikke den store fornyer, til gengæld blev han folkekær. Hans otium blev kort. H. P. Sørensen døde 29. maj 1962 på Kommunehospitalet. Leif Thorsen har skrevet en veloplagt bog om en central person i en vigtig og omskifte­ lig periode. Foruden personen får vi indblik i Socialdemokratiets historie og kommunens. Bogen er forsynet med et udmærket personregister, men savner en bibliografi over H. P. Sørensens forfatterskab og hans vigtigste bidrag som journalist. Søren Federspiel Rundt om søerne. Huse og mennesker ved Sortedamssøen, Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø af Kir­ sten og Poul Strømstad. Med farvefotografier af Keld Helmer-Petersen. Christian Ejlers Forlag 19%. 215 s. Kirsten og Poul Strømstad og mange med dem nærer en stor kærlighed til Søerne som rekreativt område og som et område, der med sine omgivne bykvarterer afspejler flere hun­ drede års københavnerhistorie. 1 1966 var debatten om motorvejen »Søringen« på sit højeste. 1 1966 udgav Poul Strøm­ stad sin første bog om Søerne, der fremlagde hele områdets spændende bebyggelseshisto­ rie og kulturhistorie og dermed indgik som argument mod motorvej og højhusbyggeri langs Søerne. 30 år senere er denne trussel ikke så overhængende, men stadig er der god grund til at væ­ re påpasselig med, hvad vi gør med dette markante, men også sårbare element i bybilledet. Kirsten og Poul Strømstads nye bog »Rundt om Søerne« tager hele historien med, helt op til nutiden, hvor først og fremmest Keld Helmer-Petersens smukke farvefotografier, optaget 1994-96, sætter deres præg på bogen. Med dette valg af nutidige farvebilleder, der bevidst fremhæver de bedste æstetiske kvaliteter, er alene billederne et væsentlig led i at fremhæve det formål med bogen, som forfatterne selv beskriver i sidste afsnit, nemlig at påpege, at »Søerne er en uundværlig herlighed, ikke blot for beboerne omkring dem, men for alle københavnere og for København som by og som landets hovedstad. Hele søområ­ det må derfor værnes mod vor tids vækst- og oplevelseskulturs umådeholdne krav om en intensiv udnyttelse af de kultur- og naturskabte værdier«. 203