HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

med terlumtejbetrækning* på væggene, og særlig bemærkelses­ værdigt var et stort, rødtanstrøget klædeskab samt et blåtanstrøget brevskab med ikke mindre end 44 skuffer med hver sin lås.11 Da Skatkammerets brandforsikringsselskab så lyset i 1683, var Revent- low blandt participanterne og beskrev selv sin gård som værende med have ud til Pilestræde, med tilhørende staldgård og en tilkøbt plads mellem et par nybyggede våninger og et ældre hus, og dér agtede han at lade bygge et våningshus.12 Eftersom ingen af de to brandforsikringsselskaber (det andet var stadens), der etableredes i 1680'ernes begyndelse, evnede at have bestand, fik ejeren i 1728 ingen glæde deraf. Engang tidligere var det ved at gå galt, thi en aprilaften i 1698 forårsagede en revnet kamin ild under gulvet og i bjælkelaget. Den forsigtige mand havde fornuftigvis dog selv en sprøjte og kunne derfor påbegynde slukningen, inden brandvæse­ net nåede frem.13 Conrad Reventlow døde i 1708, hvorefter enken Sofie Amalie Hahns var ejer til 1722, hvor så den kvalitetsbevidste greve, sønnen Christian Ditlev Reventlow arvede. Det blev selv­ samme herre, som et par år senere, da København havde været hjemsøgt af den katastrofale ildebrand, blev taget på ordet efter ved et kongeligt taffel at have ymtet noget om, at han ville være i stand til at bringe den da lidet aktive bygningskommission til at fungere efter hensigten; han fik således fornøjelsen af at stå i spidsen for arbejdet med at udstikke retningslinier for borgerne. Formålet var, at byen skulle beriges med et langt mere honnet og sirligt præg end før ildens fortæring - helt i pagt med enevoldskongernes ønske om, at hovedstaden måtte kunne måle sig med Europas storbyer.14 Reventlow havde da også på hjemmefronten demonstreret sine ønsker om at få det bedst mulige ved den store nybygning - eller kanske var det kun en markant ombygning; kilderne lader begge muligheder stå åbne. Der kan naturligvis meget vel være bygget om og til i de næsten to århundreder, der var gået fra det tidligere omtalte byggeri og til, at det i 1723 var nødvendigt at nybygge. Under alle omstændigheder var han en herre, som krævede kvali­ tet, og det mente han, det skortede på hist og her, hvorfor der blev foretaget ikke mindre end syv synsforretninger i tiden mellem 31. august og 27. september 1726. Desværre er hans anmodning over for myndighederne om at få foretaget besigtigelse ikke bevaret, kun selve synsrapporterne.15Derfor vides ikke, om han havde klaget på 18