HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

den første ildebrandsvedtægt, som kom i 1549, krævedes afskaffel­ se af slige. Uagtet bestemmelserne fortsatte man for professorgår­ denes vedkommende med at opsætte deller* på gavlene, og det må så konkluderes, at denne praksis også fandt sted i andre huse, efter­ som man må formode, at de lærde herrer om nogen havde forståel­ se for alvoren i vedtægten. Noget bedre gik det med kravet om at slå ler på lofterne for at hindre gennemtrængen af ild, men det var måske blot på grund af det ubekvemme i nedsivende vand fra de utætte tage, at man overholdt forbudet her.9 Grevens gård Indtil et stykke ind i 1600-tallet forblev den gård, fru Sophie Krum­ medige havde ladet bygge, i Billeslægtens eje, hvorefter den i en lang årrække som de fleste ejendomme i byen jævnligt skiftede ejer. Den var i lange perioder at regne for en efter forholdene statelig gård, og hvad der især gjorde den bemærket, var haven. Denne blev nemlig på helligdage åbnet for menigmand, som kunne spad-

Udsnit af rekonstruktions- kort over området mellem Købmagergade og Pile­ stræde ca. 1661 fra »Sire­ nernes Stad København«, I, s. 438. Mål 1: 4.000. (teg­ net i dobbelt størrelse). Prikket signatur betyder have. Fed streg langs have betyder, at der var grund­ muret facade. Skøde fra 1672 til grev Reventlow viser, at der var hovedbyg­ ning foruden portbygning med baggård og brygge­ hus samt stor have med brandmur langs strædet. Portbygningen må antages at have ligget nordligst mod Købmagergade.

16