HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

BYEN FØR BRANDEN - i anledning af disputatsen SIRENERNES STAD KØBENHAVN

søg. Tegningerne er gengivet i forholdet 1:500, og vi bedes opfatte dem som signaturer eller typer med nødvendig standardisering. Derfor er der hverken tale om f.eks. bindingsværksdetaljer eller facadeudsmykning. Kirsten Lindberg lover dog at fortælle om noget sådant i teksten, hvis der foreligger arkivoplysninger. Teg­ ningerne er imidlertid så detaljerede, at der er plads til at afsætte signaturer for ovne, ildsteder og vandpumper. De enkelte grundstykker identificeres ud fra deres respektive matrikelnr. Forfatteren har valgt at anvende ikke det nugældende fra 1807, men det først etablerede nr-system fra 1689 - det kan have sine forståelige årsager, da grundstykkerne jo ikke nødvendigvis er konstante i udstrækning. Det ville nu have været praktisk, om vi enten fik nuværende matrikelnummer eller allerhelst nuværen­ de gadenummer. Som det er, må man ty til andre hjælpemidler for at sikre sig identifikation af en grund. Kirsten Lindberg har det bedst, når hun er på 100% sikker grund - her er ingen gætterier. Hvis arkivalierne ikke siger noget om f.eks. en portfløj, ja så kommer den heller ikke med på tegningen. Vi må nøjes med det store, tomme porthul! Når det gælder en bygning som Liitzows imponerende gård i Stormgade, så tegnes den rent stiliseret uden facadeudsmykning af nogen art. Af teksten fremgår, at der på et tidspunkt har været både pilastre (og ikke søjler, som der står) i stor orden og relief­ udsmykning i trekantsfrontonen. Men forfatteren føler sig ikke 100% sikker på, hvornår og hvordan. Her kan man have lov at ty til en arkitektonisk tolkning - hvad var normalt på den tid osv. Man kan måske tillade sig at henvise til den store afhandling »Købmand Michelbeckers palæ og den københavnske palladianis- me«, der ejendommeligt nok ikke figurerer i den fyldige litteratur­ fortegnelse.9 - Sådan som Kirsten Lindberg gengiver Liitzows gård, reduceres den fra et fornemt palæ til et stort borgerhus. I det hele taget må det fastslås, at afhandlingen ikke kan benyttes til at give et overblik over københavnsk arkitektur i tiden lige før bran­ den - dertil er facadetegningerne for skematiske. Et velkendt stort renæssancehus som Matthias Hansens endnu eksisterende gård på Amagertorv (nr. 6) gengives med sine to kviste uden nogen form for udsmykning, skønt vi jo ved, at huset har - og havde - svung­ ne gavle. Arkitektforskningens nestor, H.H. Engqvist, har ellers 167