HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Ida Dybdal

a rran g em en te r bl.a. et m ed ab rik o se r lag t i p ap irstu tte r som å k a n ­ der. A n d e rsen v a r strak s m ind re b eg ejstret, n å r fru en næ rm e st in d fo r­ sk rev h am til at u nd e rh o ld e ved et b ø rn e se lsk ab . E n g an g v e l h jem ­ m e efte r et a ften se lsk ab i 1864 i an led n in g a f d en æ ld ste d a tte r Sa- rah s 11 års fød se lsd ag sk rev h an i sin d agbog : »E jn a r - d e t v a r en af d e h jem m e b o en d e m u kn e D rew sen -sø n n e r - E jn a r fu lg te m ig , i det M u lm og M ø rk e, som ru g e r i R o sen væ n g e t, o v e r til F ru H e ib e rg , d et v a r d en lille Sa ra s F ød selsd ag , en M æ n gd e Sm a a b ø rn v a r der, de m od to g m ig m ed H u rra . E t lille T h e a te r v a r re ist og F ru H e ib e rg sagd e , at nu sku ld e de g ive O u v e rtu ren til m in O p læ sn in g , en flad P ap ird u kk e, fo re stillend e en M a tro s b lev stillet op og d en en e af F ru en s tre B ø rn sagd e :«V ift sto lt paa K od an s B ø lg e« og end te m ed »af In g em an n , H u rra !« O g nu ru n g ed e B ø rn en e s H u rra , nu k om en and en D u k k e og d et and e t B a rn sagd e »D et d ø e n d e B a rn « af A nd e rsen , H u rra , d erp aa sagd e Sara d et en e D ig t a f Alferne »O g G ren en e g yn g ed e op og ned « af H e ib e rg , H u rra ! Je g fan d t d et b a rn ­ ag tig t og saa m aa tte je g læ se: Pigen som traadte paa Brødet, Sneeman- den, Deilig og Den lykkelige Familie«. M an fo rstå r eg en tlig god t, a t det selsk ab m å h av e p lag e t d en stakk els A n d e rsen , og a t h an m å h av e d rag e t et le tte lsen s suk , da fød se lsd ag sse lsk ab e t, d er v a r b eg y n d t k l. 8, efte r et p a r tim er v a r omm e. »K lokk en 10 k om m in V ogn og je g k jø rte h jem «. Su n d e t og h av en og det næ re n ab o sk ab til sin tro fa ste v en og k a v a le r K rieg e r h avd e fru H e ib e rg n yd t i sin e å r i R o sen væ n g e t. M en da hun v a r g od t 60 å r gamm el, fø lte hun , at hu n m å tte b o et m e re o v e rk om m e lig t sted . R o sen væ n g e t lå fo r lan g t væ k fra by en . O g det b lev b åd e fo r b e svæ rlig t og fo r k o stb a rt fo r h end e a t ho ld e hu s og h av e og at h av e en sto r h u sho ld n in g . 1 1874, da D e t K o n g e ­ lig e T eater fik sin nye b y gn in g , og d et g am le te a te r b lev rev e t ned , v a r fru H e ib e rg på en lan g rejse i Sy d en sam m e n m ed sin e døtre. H u n b rød sig n em lig ikk e om at væ re h jemm e , m en s d et teater, som h avd e væ re t h end e s, fo rsv and t. M en s hun v a r væ k , so lg te K rieg e r v illa en fo r h end e til fab rik an t Benny M . Goldschmidt, fra 1885 eje r af H ø rsh o lm K læ d efab rik . S am m en m ed d ere s fø rste b eb o e re sku lle v i eg en tlig nu fo rlad e de v illa e r i R o sen væ n g e t, som d et h er h a r væ re t tan k en at k on c en tre re 152