HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Ida Dybdal

A nd ersen . S e lv om A n d e rsen en g ang im e llem ku n n e væ re lid t ja ­ lou x p å D rew sen . »H v o rfo r sagd e V iggo til sin F a r og ikk e til m ig , at h an sku ld e h ilse B lom ste rn e i Jy llan d ? D ig tere og B lom ste r h av e dog m e re at g jø re m ed h in and en end P o litia sse sso re r og B lom ster« . B åd e sin kæ rlig h ed til b lom ste r og sit v en sk ab m ed H . C. A n d e rsen b lev D rew sen tro. Som v a lg sp ro g p å sit sto rk o rsv å b en s k jo ld i F re ­ d erik sb o rg S lo tsk irk e v a lg te han »H vad d er saa es i K æ rlig h ed , det v o x e r i H e rlig h ed « , in sp ire ret a f A n d e rsen s ev en ty r »G a rtn e ren og H e rsk ab et« . D et v a r i 1879, så d et op lev ed e d ig te ren d e svæ rre ikke. N a tu rlig v is v a r v en n en H. C. A n d e rsen en jæ v n lig gæ st i A d o lp h og Ing ebo rg D rew sen s h jem i R o sen væ n g e t. H o s D rew sen s ind to g A nd e rsen bl. a. sine tirsd ag sm id d ag e , og h an h a r n o te ret, at en tirs­ d ag sm id d ag her, i m a rts 1864, v a r d en fø rste m id d ag , h an sp iste m ed sine k u n stig e tænder. H v ad h a r R o se n væ n g e t d og ik k e væ re t v idn e til! C o llin e rn e og og så S tam p e rn e v a r og så h yp p ig e gæ ster. H u sets d a tter Jon n a v a r jo g ift m ed H e n rik S tam p e fra N y sø . O g så fru H e ib e rg , d er fly tted e ud i R o s en væ n g e t s am tid ig m ed D rew sen s, v a r gæ st ho s dem . På fo rh ånd h a v d e hu n g an sk e v ist ikk e væ ret sæ rlig b eg e jstre t v ed tan k en om n a b o sk a b e t h erud e. Jo , d en h um ø rfy ld te In g eb o rg D rew sen k u n n e gå an , m en fam ilien s mæ nd ! 1 1862 sk rev hu n til A . F. K rieg er: »F ru D rew sen h a r b e s ø g t m ig , hu n g læ d er sig til S am liv e t i R o sen væ n g e t; at see og ta le im e l­ lem m ed d en v en lig e g odm od ig e K on e h a r je g in te t im od , m e n hu n h a r 4 S ø n n e r h o s sig, d en En e m u kk en e re end d en A n d en , og en M and , hv is knu sen d e K jed som m e ligh ed m an sk a l led e om M ag e n efter«. H u n næ rm e st gø s ved tan k en om sønn e rn e. D en b e sk ed n e , stilfæ rd ig e, æ d le og sm u kk e A d o lp h D rew sen b lev nok , i h v e rt fald i d en co llin sk e fam ilie , b e tra g te t som en lid t k ed e lig ju rist. M en fru H e ib e rg fik nu sid en ø jn e n e op fo r h an s m an g e fin e eg en sk ab e r og fand t h am end d a væ rd ig til, sam m e n m ed en a f d e »m ukn e« sønner, at led sag e h en d e og h en d e s d ø tre på en tu r i T ivoli. N o g e t and e t er, at D rew sen v ist eg en tlig ik k e v a r v id e re b eg e jstre t for, end sig e sæ rlig b eæ re t o v e r at sk u lle led sag e d en b e røm te dam e. M en h an h a r ikk e k u n n e t u nd slå sig. D en m a rstran d sk e og d rew sen sk e v illa lig g e r nu p å h v e r sit h jø r­ n e a f den k o rte sid ev ej, op rin d e lig op k a ld t e fte r M a rstran d sid e n ­ h en , fra m id t i 1920 'e rn e, efte r D rew sen . V ejen k om fø rst til i 1875, da et styk k e a f den d rew sen sk e g rund b lev u d sty k k e t til sø n n en 136