HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Ida Dybdal

Opmåling 1897 af facaden til P.C. Skovgaards villa på Rosenvængets Hovedvej 27 A. Huset blev bygget 1861 efter tegning af J.D. Herholdt. Københavns Stadsarkiv.

til Østerbro og i 1861 ud til en villa, som arkitekten J. D. Herholdt havde tegnet til ham i Rosenvænget. Den smukke, nu fredede villa på Hovedvejen nr. 27 med to store atelierer eller malerstuer mod nord kom til at ligge fint placeret lige over for den knækkede Rosenvængets Allé. Da Skovgaards flyttede herud, var sønnerne Joakim og Niels henholdsvis 4 og 2 år gamle, og datteren Suzette blev født her i 1863. Allerede 5 år efter døde Skovgaards kone, Georgia Skovgaard, f. Schouw, kun 40 år gammel, og Skovgaard var nu enkemand med de tre ret små børn. De to drenge blev alle­ rede fra de var børn vejledt i tegne- og malekunsten af deres far. Skovgaard var også vejleder for en række andre unge malere, hvor­ af nogle kom til at bo hos ham. Det gjaldt bl.a. landskabsmaleren Christian Zacho, der boede her i årene 1866-69. Men ikke mindst landskabsmaleren Janus la Cour, som det ene atelier var beregnet til og som boede i villaen fra 1861 til 1884. La Cour blev ved Skovgaards død i 1875 kunstnerisk formynder for de to unge sønner, der var henholdsvis 18 og 16 år gamle og begge optaget på Kunstakademiet. De to, Joakim og Niels Skovgaard overtog nu villaen, mens den kun 12-årige Suzette flyttede over til familiens gode ven og genbo, landskabsmaleren Thorald Læssøe. 132

Made with