HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Jürgen Hoppmann

Sødring havde nu behov for mere plads, for han var blevet gift med Henriette de Bang (1809-1855) den 9. august 1843 i Toksværd kirke.22 Også hans unge hustru yndede og dyrkede malerkun­ sten.23Hun var datter af godsejeren på Sparresholm i Sydsjælland, hvor Sødring i juni samme år havde lært hende at kende. Til trods for at det unge ægtepar i 1844 havde købt ejendommen »Lille Mariendal« i Gentofte, finder vi dem ved folketællingen i februar 1845 i den anden ende af Toldbodvejen, i nr. 48, hjørnehuset til Amaliegade (dengang matr. nr. 134), hvor der tilmed er opgivet to tjenestepiger i den sødringske husholdning. Maleren Jørgen Sonne (1801-1890), der er kendt for sine national­ romantiske billeder og scener fra Treårskrigen, men især huskes som skaberen af den udvendige frise på Thorvaldsens Museum, findes i 1843 første gang registreret i huset, hvorimod hans moder sammen med sine to ugifte døtre, den 35-årige Ida og den fire år yngre Marie, allerede i 1841 er opført i vejviseren på anden sal. Her kom kunstneren til at bo i 41 år, indtil han i 1884, som 83-årig olding, flyttede til en medlemsbolig på kunstakademiet Charlot- tenborg. Forinden havde han i nogen tid taget ophold i Material­ gården ved Frederiksholms Kanal hos søsteren Marie (1809-1892), der i 1868 var blevet enke efter Sonnes nære ven billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868).24Et besøg i Sonnes atelier på Toldbodvejen skildres i billedhugger Rudolph Tegners (1873-1950) erindringer: »Vi besøgte ham i hans Atelier over for den gamle Husar-kaserne i Grønningen, hvor Gulvet skraanede af Ælde som en Rutscheba­ ne, og hvor der lugtede saa dejligt af Farver«.25 (fig. 9) Sonnes efterfølgere på anden sal blev i 1885 blomstermalerinden Emmy Marie Caroline Thornam (1852-1935), der sammen med mode­ ren og søsteren, figurmalerinden Ludovica Anine Wilhelmine Augusta »LAWA« Thornam (1853-1896), kom til at bo i Sonnes tidli­ gere lejlighed indtil de i 1890 flyttede til Øster Søgade 102. Ifølge folketællingslisterne og vejviserne blev husets tagetage første gang beboet i 1844. Dengang residerede den 25-årige land­ skabsmaler Georg Emil Liebert (1820-1908) på kvisten. Imidlertid tog han året efter på sin udlandsrejse, under hvilken han tog ophold i München i flere år. Fyrretyve år senere, fra 1884 til 1889, indlogerede den 64-årige Liebert sig igen på fjerde sal. Det kan tænkes, at det lille sidevindue i kvisten, der kan ses på fotografier- 116