HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Jürgen Hoppmann

derfor må denne adresse vel anses som deres bopæl, fordi i hen­ hold til Punkt 5 i Regler for Folketællinger hed det sig dengang: »Under Tællingen regnes enhver til den Gaard eller det Hus, hvori han opholder sig om Natten. Alle, saavel Indlændinge som Udlændinge, medtages, af hvad Stand, Kjøn og Alder de ere, og hvad enten de høre til Familien eller ikke, naar de kun ei have deres faste Hjem et andet Sted i Danmark«. 2 . 1 et brev til maleren Jørgen Roed, dateret »Blegdamsvejen den 26 Oct: 1835.«, skriver Købke bl.a.: »Jeg har faaet mig et Værelse her hjemme, hvor jeg kan fuldføre de Ting, jeg har under Arbeide, saa Hensigten hvorfor Du seer disse Linnier fra mig det er, at lade Dig vide at mit Værelse paa Toldbodveien er ganske til Din Tjene­ ste, jeg bruger det ikke for det første til Nytaar, saa vil Du have det, kan Du blodt komme og flytte der ind, i det minste til Du faar en Ledighed, Du kan være bedre tjent med, saa Du i det mindste strax kan begynde at arbeide, og hvad Meublerne angaaer, saa blive de staaende tillige med Saavesofaen.- Nu maae Du selv overveie det, som sagt det er ledigt... »13Dette indebærer jo, at Købke før den tid ikke har haft noget arbejdsværelse hos forældrene på Blegdamsve­ jen. 3. Det forekommer også ret usandsynligt, at Købke kunne have overkommet at male den stribe af mesterværker,14 som han pro­ ducerede fra 1832-1834, hvis han, for at sove hos forældrene samt overholde måltiderne dér, flere gange dagligt skulle spadsere frem og tilbage mellem Toldbodvejen og Blegdamsvejen, for Købke brød sig jo heller ikke om at forsømme noget måltid.15 Alt for megen kostbar arbejdstid ville være gået tabt for ham på denne måde. Hvorimod han, med sit udgangspunkt på Toldbodvejen, nemt kunne nå sine motiver i Kastellets omgivelser. Dette synes også at forklare, hvorfor Købkes første billeder med motiver fra Blegdamsvejens omgivelser og fra Sortedamssøen først kommer frem omkring 1836. Ikke desto mindre har Købke sikkert forstået at skaffe sig lejlighed til jævnligt at have samkvem med familien på Blegdamsvejen - muligvis også ved fælles kirkegang om søndagen, og når hans ofte så onde mave rigtigt plagede ham, har han jo nok foretrukket at blive plejet hos forældrene. I Købkes tid ejedes huset af bogholder Peter Rohde, der var embedsmand ved den kongelige skifteret. Hans søn, den senere 110