HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Jürgen Hoppmann

åbnes under lejemålet. Dette stadfæstes også ved placeringen af det lille sybord foran døren. De unge kunstneres rum var på den måde adskilt fra den bagved liggende etagelejlighed. Deres værel­ se med to vinduer ud mod Toldbod-vejen må have været det, som grænser op til nabohuset Esplanaden 6 (Rottbølls Gaard - dengang Toldbodvej 285 - senere nr. 6)7 I 1832 portrætterede den 22-årige Købke professorens gamle moder, enkemadam Inger Margrethe Høyen, som havde mistet sin mand året før. Det »bredt, fyndigt og karakterfuldt«8 malede kon­ trafej røber fortrolighed mellem kunstneren og den portrætterede, hvilket rimeligvis skyldes, at den 69-årige bryggerenke hørte til Købkes omgangskreds fra nabolaget. Muligvis har hun jo holdt svigerdatteren med selskab, mens professoren var på sin tredie danske inspektionsrejse for i sjællandske kirker og på herregårde at registrere kunstskattene. Eller har hun passet sønnens lejlighed på Toldbodvejen, mens det unge ægtepar, der først var blevet viet i april samme år, foretog en kombineret arbejds- og bryllupsrejse? Året efter portrætterede Købke også Høyens hustru Edel Birgitte Westengaard (1799-1883). Billedet findes i dag på den Hirsch- sprungske Samling.9 Christen Købke var vokset op som nummer fem i en søskende­ flok på elleve børn. De boede på Kastellet, hvor faderen, bagerme­ ster Peter Berendt Købke (1771-1843), i oktober 1818 havde overtaget entreprisen for Kastellets bageri. Femten år senere, den 26. oktober 1833, var kontrakten udløbet,10 og familien flyttede til Bleg­ damsvejen, hvor bagermesteren året før havde købt 15. Blegdam med et stateligt hus fra 1814.11 Da Købke har dateret sit Sødring-portræt på sin 22-års fødsels­ dag, den »26-5-1832«, må han have haft værelset på Toldbodvejen til rådighed allerede fra om foråret. Her kunne han arbejde uden at blive forstyrret af familien eller generet af flytteforberedelserne. Det var i huset på Toldbodvejen, at Købke i 1832 startede på sin mest produktive periode.12 Følgende kendsgerninger taler for, at Købke ikke blot har haft sit atelier i huset på Toldbodvejen, men at han også har haft sin bopæl dér i tidsrummet fra 1832 til 1834: 1. Ved Folketællingen fra 18. febr. 1834 er Købke og Sødring opført som boende på tredie sal i huset Toldbodvejen 284 (fig. 5); 108