HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Gerd Skogemann

Arbejdsrummet var lyst og venligt med vinduer der vendte ud til gården bag den jødiske synagoge i Krystalgade. Der var et langt bord i hele stuens længde med stole om og en kakkelovn i hjørnet ind til den næste stue. Det var et lille værelse med hylder langs væggene. Her stod alle de forme, der stammede fra firmaets grundlægger H. Fiebiger, en indvandret tysk jøde. Ved siden af dette rum lå køkkenet, her blev tragantmassen til. Selve traganten var små hårde fliser, der blev indkøbt i sække. Når de havde stået i blød i vand i et døgns tid blev de bløde og gummiagtige, og til­ sat sukker kunne de æltes til en smidig dej, der ligesom ler skulle holdes fugtigt, når det ikke var i brug. Noget af massen blev ind­ farvet i forskellige kulører beregnet til hår og tøj. Der blev brugt forme til alt, traganten blev presset ned, det overflødige afskåret med kniv, og med et lille snuptag med en klump tragant løftet ud af formen igen. Kroppene var delt i 2 dele, en forside og en bagside. Navnlig forsiden gjaldt det om at være omhyggelig med, så man fik et fint ansigt frem. De to dele blev lagt sammen med en metalpind imellem og kanterne efter- glattet med en modellerpind. Efter nogen tørretid fik de malet mund og øjne, og individuelle frisurer blev modelleret på. Så blev de klædt på og fik arme, stadig med hjælp af forme. Til sidst blev de sat til tørre på et bræt som metalpindene blev stukket ned i. Allersidst blev metalpinden stukket ned i et postament (fodstyk­ ke) og figurerne blev pakket i æsker med gråt vat, 12 stk. ad gan­ gen, klar til levering. Det var især bagere og konditorer der købte dem, men også større kolonialforretninger solgte til deres kunder til den hjemmelavede kransekage. Fru Fiebiger regnede selv sin virksomhed for et kunsthåndværk og var stolt over de specialfigurer hun selv fremstillede. Til at be­ gynde med lavede jeg kun postamenter, men ret hurtigt fik jeg lov til at holde de andre med arme og tøj. Jeg fik 18 kr. om ugen, det var en fin løn, men der var heller ikke noget der hed fast ar­ bejdstid. Var der travlt kunne det godt blive en lang arbejdsdag, men motion fik jeg, jeg gik frem og tilbage hver dag.