HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Gerd Skogemcinn

for at mine forældre kunne få lidt tid til sig selv. Jeg blev konfir­ meret den 22. april 1934 hos pastor Eget i Set. Jacobs kirke på Østerbrogade. Det var en elsket og afholdt præst. Han fik mig til at tro på Gud og bede aftenbøn, men under dynen i stilhed, men senere fulgte jeg det op ved at gå til K.F.U.K.-møder i Luther kir­ ken i Randersgade. Konfirmationen var også et økonomisk anliggende, der skulle mange penge til tøj og fest. Mor allierede sig med gæsterne og fa­ milien så jeg fik undertøj og andendagskjole i konfirmationsga­ ver. Min konfirmationskjole tilbød en af min mors kunder at sy, helt gratis. Det blev en glat ankellang kjole med ruche i halsud­ skæring, ærmegab og forneden. Desværre for mig flyttede hun netop på den tid med familien til Ryparken, et helt nyt kommu­ nalt ejendomskompleks ved Lyngbyvej, så jeg måtte gå langt for at prøve og siden hente den. Frakke og sko fik jeg over kontoerne. Selve festen husker jeg ikke meget fra, kun at vi havde en koge­ kone, en stor svær dame der hed fru Snoer. Hun stod ude på køk­ kentrappen med en stor spand der var fyldt med is som lå om­ kring en indre beholder med fløde, æg og vanilje, et eller andet instrument med et håndtag var i massen, og hun drejede rundt og rundt til der kom vaniljeis ud af anstrengelserne. Men jeg husker jeg fik 2 personlige gaver, en halskæde med røde sten af Anna og et fotografiapparat fra en moster og onkel i Horsens, sammen med et brev med en invitation til at holde sommerferie hos dem i 4 uger. På andendagen skulle man vise sit nye tøj i skolen. Jeg var ked af, at jeg ikke havde fået en hat, det brugte man dengang, men det ville mor ikke bruge penge på. I stedet gjorde jeg mig umage med at lade som om det var mig selv der bestemt ikke ville gå med hat. Det var en lykkelig dag, da jeg kunne sige farvel til skolen. Frk. Håhr prøvede en sidste gang at overtale mig til at forsætte bare 1 år mere, så jeg i det mindste havde en mellemskoleeksamen, men allerhelst 2 år til realeksamen, det ville give mig langt bedre frem­ tidsmuligheder, sagde hun. Men hun kunne ikke overtale mig. Jeg var overbevist om, at jeg gjorde det rigtige. Jeg måtte væk fra frk. Arnefeldt og ud at tjene penge. Men først gav mor mig lov til at rejse på ferie. Det blev en lise for mit nervøse sind. Min moster forkælede mig. Jeg fik det som blommen i et æg, og fik for første

86