HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Gerd Skogemann

Vores jul blev holdt traditionelt med risengrød med hvidtøl og marcipangris som mandelgave og flæskesteg med sprød svær, rødkål og brunede kartofler. Træet blev pyntet med hjerter og kræmmerhuse og nogle røde og hvide roser, som min mor lavede af silkepapir. Der blev tændt stearinlys på træet, men der var jo ikke noget med at komme overrasket ind til et tændt træ, som jeg huskede det fra min tidlige barndom. Der var end ikke plads til at danse om det for vi var jo mange omkring bordet. Julegaver fik vi, men kun små ting eller bløde pakker med undertøj eller andre nødvendige ting vi alligevel skulle have. Bedste var tit hos os i ju­ len. Men hun kom ikke mere og spiste hos os til hverdag, hun havde fået arbejde som toiletdame hos Wivex. Da hun fortalte mor det, blev hun meget forbavset: »Hvordan har du båret dig ad med det i din alder?« »Ah, det var nemt nok,« svarede Bedste, »jeg sagde bare at jeg var 67 år, og de må jo have troet mig for de bad ikke om beviser.« Bedste blev meget glad for den plads. Hun fik ingen løn, men var på fuld kost, og der faldt mange drikke­ penge af. Jeg kom i mellemskole. Vi var kun 3 piger fra vores klasse, resten kom fra forskellige skoler på Østerbro. Det var kun få skoler, der havde mellemskole. - - Jeg fik ikke nogen veninde i mellemskolen, og mit venskab med Ethel gled lige så stille ud, nu vi ikke gik i samme klasse. Arbejdsløsheden bredte sig i København, det blev sværere og sværere for mor at få sine penge hjem, og hvad værre var, kun­ derne begyndte, når de havde penge, at handle i Nordre Fri­ havnsgade og Østerbrogade, hvor udvalget var større og priserne lavere. Børge som ellers var kommet i arbejde kom ud i strejke, og Bjørn der lige var blevet udlært blev indkaldt som soldat. Så da et loftsrum blev ledigt, så mor ingen anden udvej end at leje det til drengene og sige den lille lejlighed op. Min mors seng blev pres­ set ind i entreen, så hovedtrappen blev spærret, hvad ikke gjorde så meget da vi sjældent havde benyttet den i forvejen. Inger fik Nolfisofaen som soveplads. Jeg fik en feltseng, sammenklappet om dagen lignede den en bænk, og den blev trukket ud foran di­ sken i butikken hver aften, så jeg kunne sove med duften af grøntsager hver nat. Efter at drengene var flyttet til loftsværelset, var det mig der skulle vække dem om morgenen. Det var ingen sag når det var

84