HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

En lille butik på Østerbro

ster og Wain. Min søster Inger på 11 år, min bror Axel på 10 år og jeg selv blev indskrevet i Randersgades skole. Min bror og jeg faldt hurtigt til i vore klasser, men min søster, der havde gået i en forsøgsklasse med meget frie former på Lollandsvejens skole på Frederiksberg, fik problemer, for det hun havde lært svarede slet ikke til det, de kunne i hendes klasse, men hendes lærerinde, frk. Steglich Petersen, som ellers havde ry for at være meget streng, hjalp hende igennem den første tid, og da Inger var en intelligent pige kom hun i løbet af kort tid på højde med de andre piger. Som klasselærerinde fik jeg frk. Håhr, et venligt menneske. Hun var høj og tynd og meget hjulbenet, havde et langt, smalt ansigt med rare blå øjne, det grå hår var skilt i midten og samlet i en knude i nakken. Min sidekammerat blev en tynd, mørk pige med lange fletninger. Hun hed Ethel, og vi blev hurtigt gode venner. Drenge og piger gik hver for sig så skolegården var delt op på midten med et plankeværk, dog ikke helt igennem, så passage var mulig, men når vi var nede i frikvartererne var det strengt forbudt at opholde sig ved åbningen, det var især de store piger og drenge det fristede. Der var i det hele taget en streng disciplin. Når skoleklokken ringede stillede man op 2 og 2 klassevis og ventede på gårdvagtens vink om tilladelse til at gå op i klasserne. Man stod ved sin pult til læreren gav lov til at sætte sig. Man kom let til at sidde en time efter skoletid, hvis man ikke kunne sine lektier eller havde glemt sin hjemmeopgave. Hvis man var fræk eller svarede igen kom man uden for døren, tit efterfulgt af et be­ søg hos inspektøren. Det blev praktiseret meget forskelligt. Frk. Håhr brugte det næsten aldrig, men der var en anden lærerinde, der var berygtet for det. Jeg havde hende heldigvis ikke, men jeg kendte hende. Hun var tit gårdvagt, en lille mørk sortklædt dame med hårde, brune øjne. Der skulle ikke meget til, før man blev ne­ vet eller hevet i ørerne, og der var altid nogen, der kom til at stå med næsen mod muren, når hun var gårdvagt. I den første skoleferie skaffede skolen os 3 søskende på som­ merferie, jeg kom til et barnløst ægtepar i Helsinge, en hr. og fru. Svenningsen, sammen med en anden pige på samme alder. Vi fik det materielt godt, men jeg græd tit om natten fordi jeg længtes hjem. Min søster kom til en landmand i Nordjylland, hvor hun blev meget glad for at være. Min bror kom på koloni. Inden afrej-

69