HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Ingeborg Andersen

han arbejdsløs. Nu blev han, ligesom sin far og bror, sendt til Tyskland for at arbejde, det var vist vejarbejde. Faderen kom til Hamborg, og min forlovede og hans bror kom til Kiel. De var nødt til det. Der var blevet lukket for understøttelsen efter ordre fra tyskerne. Krigen havde nu varet ca. halvandet år. De boede i barakker, de fik meget dårlig mad, og også for lidt. De skulle være der et halvt år. Da de endelig kom hjem, var de meget underernærede, og de tålte ikke at få ordentlig mad lige med det samme. Den første aften var min forlovede hjemme hos os. Han blev så syg, så vi måtte have læge, som øjeblikkelig sendte ham på hospitalet. Det var nyresten, han lå der i 8 dage. Vi ville så gerne giftes, så vi søgte meget efter en lejlighed. Et plus ved giftermålet var det også, at de ugifte arbejdsløse først blev sendt til Tyskland. Endelig fik vi en dag en lejlighed i Thors­ gade i netop det kvarter, som min mor havde gået med aviser i. Vi blev gift på rådhuset. Vi kørte dertil i sporvogn på en omstig­ ningsbillet, der gjaldt en time, så vi kunne køre hjem til mine for­ ældre på den samme billet. Det var i 1941, den 2 juli. Det var også mine forældres bryllupsdag og min mands fødselsdag, han var da 24 år. Jeg var 20 år. Ove var jord- og betonarbejder ligesom sin far. Af og til var de arbejdsløse, men ind imellem havde de arbejde, endda på samme byggeri. De var således med til at bygge Tandlægehøjskolen, Gu- tenberghus og Dagmarhus. Den lejlighed, vi fik i Thorsgade, var meget god, men der var ingen toilet oppe, og vi boede på 4. sal. Det var ret uhumsk, det vi havde i gården. Vi var 10 familier om at dele 2 wc.er. Vi fik vores første pige i oktober 1942. Vi var lykkelige, men vi ville gerne ha­ ve haft en anden lejlighed. Vi søgte meget og blev skrevet op for­ skellige steder, uden at det lykkedes. Det gode jeg mindes fra den tid er, at folk der boede i kvarteret under krigen var hjælpsomme, f.eks. da der var folkestrejke, og tyskerne havde lukket for vand og gas, så vi ikke kunne lave mad. Mændene fik stablet en bræn­ deovn op nede i gården, og så kom vi alle med lidt af hvert. No­ gen hentede vand i søerne. Vi havde hørt rygter om, at der ville blive lukket for vandet. Vi havde selv fyldt en stor balje, for ingen vidste, hvor længe det ville vare. Det var ikke let, når vi havde vores lille pige. Der gik 3 dage, inden vi fik vand. Tyskerne havde

64