HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Alex Fischer

Man lærte at bruge fingrene, lægge arbejdet tilrette, så arbejdet blev til en lyst. Tvillings far var gammel fisker fra Strandby. Han pressede gammelt tøj op. Hver morgen læste han avisen højt for os. En dag kom han og gav mig en æske cerutter. Jeg spurgte om hvorfor jeg fik den. Joh, sagde han, du bandede ikke en eneste gang i går. Han var metodist. Hos Tvilling var jeg til sommeren 1939, hvor jeg begyndte på Depotet i Forsvarets Materiel Inden- dantur, FMI på Lyngbyvej 100. Da tyskerne besatte Danmark blev vi smidt ud med kort varsel. Så kom jeg til Illum hvor jeg var un­ der hele krigen. Det var svært at få stof til nye habitter, så folk fik vendt deres tøj. Når det blev vendt kom brystlommen og knap­ hullerne i en en-radet habit over i højre side. Det ville kunderne ikke have, så jeg fik lært at kunststoppe. Illum betalte kurset, så jeg kunststoppede brystlommer og knaphuller det meste af tiden. Efter krigen kom jeg tilbage til FMI - der nu hed DMK, Den Mili­ tære Klædefabrik. Vi startede i en sidebygning i Rigensgade. Byg­ ningen på Lyngbyvej skulle først gøres i brugbar stand efter ty­ skerne, alt inventar var fjernet da salene blev brugt til tyske flygt­ ninge. I Rigensgade var der tilskærerværksted i stuen, og på 1. sal var der skrædderværksted for 10 svende der blev kaldt for »la­ stens hule«. Der blev drukket temmelig tæt, og så kom spillekor­ tene frem og så blev der ikke syet mere den dag. På 2. sal var der også et skrædderværksted, her sad 8 svende, heriblandt jeg. Dette værksted hed »thesalonen«. Her blev kun drukket the og kaffe og en enkelt øl når der var en der havde fødselsdag. I 1946 kom vi tilbage til Lyngbyvej, skræderværkstedet først, og året efter kom konfektionsfabrikken igang.

56