HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Alex Fischer

trapperne, råber og skriger og skubber til hinanden - hold da helt kæft! Vi kunne også få strømper, 2 par om året. Det var skolein- spektricen der stod for det - en stram dame. Man skulle knytte hånden, så tog hun strømpen og snoede den om hånden indtil hæl og tå mødtes, så skulle strømpen passe. Jeg havde en meget lille fod men en stor hånd, fordi jeg altid måtte bruge hænderne for at komme frem, så de strømper jeg fik var alt for store. Det forklarede jeg hende; vrøvl sagde hun - de passer! De strømper jeg kom hjem med passede Poul og Arne, så der blev købt strøm­ per til mig. Den gang som i dag var der Børnenes Kontor. Derfra fik vi hvert år en julekurv. Uddelingen foregik i Industribygningen som lå på Vesterbrogade - senere Palladium Biografen. I kurven var der bl.a.flæskesteg, ris, kaffe, appelsiner, sukker og godter, og når man gik, fik man en daler (2 kroner), det var mange penge den­ gang, ca.en timeløn. Grethe og jeg gik på Marthahjemmets fritids­ hjem i Brohusgade. Det var et rart sted. Jeg gik hos Søster Esta, en sød søster. Hun lærte mig at save med løvsav, at flette peddigrør og skære i linoleum. Da jeg blev 12 år, blev jeg flyttet til en sløjdlærer, hvor der var rigtig træsløjd. Der var også søndagssko­ le i Marthahjemmet. Grethe og jeg fik en 5-øre hver, som vi skulle lægge i en sparebøsse, hvorpå der sad en neger. Når man lagde 5- øren i bøssen nikkede negeren. Vi var ikke så glade for at gå i søndagsskolen, så det endte med at vi gik en tur ned til søerne og brugte 5-øren til at købe lykkeposer for. Det stod på 2-3 søndage, så mødte en af lærerne op hjemme og spurgte mor, hvorfor vi ikke kom. Resultatet var, at vi fik stuearrest i 14 dage, men slap si­ den for søndagsskolen. Det bedste var når vi drenge gik på skattejagt. Vi havde hver en ottenøgle - en skruenøgle med 8 forskellige størrelser huller - i en lang snor, på skruenøglen en klump brun sæbe, og så gik vi rundt og kikkede i alle lyskasser. Der lå tit småpenge og så sænkede vi skruenøglen ned og fiskede pengene op. Det var særlig godt i de lyskasser som lå ved stoppestederne. Vi delte ligeligt rovet. Om efteråret gik vi på æblerov. Der var mange kolonihaver i nærhe­ den, f.eks. lå der en stor, der hvor Nørrebro Vænge ligger i dag, og langs Ladegårdsåen var der 3. Jeg var aldrig med inde og nup­ pe æbler, jeg var vagt og kom der nogen, skulle jeg fløjte. Den-

46