HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Alex Fischer

Ovre i Rindby på Fanø sad en gårdmandskone og læste i »Hus og Hjem«, og da hun kommer til siden med 2 rækker af københav­ nerbørn der søger ferieplads, spørger hun sin mand, om han ikke kunne tænke sig at de tog et feriebarn. Joh, det kunne han da godt, men det er jo dig der skal ordne det der kræves, når man tager et barn. Hvem af børnene kunne du så tænke dig at tage? Det skal være ham, for han trænger til det, svarede hun og pegede på mit billede. Hvordan kan du se, at han trænger mere til det end de an­ dre spurgte han. Det skal jeg sige dig: Han mangler en knap i sin skjorte. Jeg blev hentet hjem fra Wesselsminde før tiden var ud­ løbet og kom til Fanø sommeren 1927. Før afrejsen var der meget der skulle ordnes. På skolen skulle der søges om fribillet til DSB, så kneb det med tøj, så til Børnenes Kontor der gav tøj, sko, strøm­ per, bukser, skjorte og bluse. Så kom dagen hvor jeg skulle afsted, min søster Grethe havde fået ferieplads i Ribe, så vi skulle følges ad til Bramminge, hvor hun skulle skifte til Ribe og jeg fortsætte til Esbjerg. Når ferien var slut, skulle vi atter mødes i Bramminge. Vi kom til hovedbane­ gården kl. 5.30, og toget skulle køre kl. 6. Mange børn - flere hun­ drede - der var et leben. Over halvdelen af børnene lignede hinan­ den, vi havde fået tøj gennem Børnenes Kontor. Om halsen havde vi et papskilt, hvorpå vores navn og adresse stod samt hvor og til hvem vi skulle. Togstammen var de gamle vogne hvor kupeerne var på tværs. Vi kunne være 10 børn i hver kupe, og der var ingen toilet. Langs hele vognen var et trinbræt, hvor der, mens toget kør­ te, gik en togmand og kiggede ind til os børn, og han sørgede for, at vi kom af ved de stationer som stod på papskiltet. Da toget star­ tede kl. 6 hang alle børnene ud af vinduerne til den side som vendte ud til perronen. Der skulle vinkes farvel til far og mor, alt imens forældrene løb med toget til enden af perronen. Toget standsede ved alle stationer, der skulle gøres plads til de ordinære tog. Det blev nogle lange timer, inden jeg nåede Esbjerg. Når vi holdt ved en station hang vi ud af vinduerne og sang:

Nu rejser vi til jyderne, å lirum laj der sejler de i gryderne, å lirum laj de sejler i rødbedesaft, å lirum laj og roer med et kosteskaft, å lirum laj.

42