HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Alex Fischer

mesteren kurven, holdt den hen til bordet hvor brødet lå og skub­ bede så alt hvad der kunne være ned i kurven: wienerbrød, boller, franskbrød og øverst flødeskumskager. På vej hjem røg der gerne et par kager ned. Hos slagteren blev der købt pålægsrester, der var tit store stykker kød imellem, det lavede mor ofte hele målti­ der af. Når man i dag ser, hvordan pålægsrester kommer i plastik­ poser og bliver solgt for en god pris, tænker man på hvordan det var før. Jeg kan huske margarinen, den var næsten farveløs. Så fik man en lille ampul med gul væske i som blev æltet ned i margari­ nen, så den fik farve som smør. Vi havde en mælkespand med til mejeriet hvor der blev øst mælk op fra store mælkejunger, jeg tror det var 25 øre pr. liter. Når mælken så havde stået et stykke tid skummede vi fløden af. Forretningerne havde åbent hver dag fra tidlig morgen til kl. 20, fredag til 21 og lørdag til 20. Om vinteren holdt vi mørketime. Når den der havde opvasken var færdig, sad mor ved vinduet og drak en kop kaffe samt røg en Fønixcerut (4 stk. 25 øre), og vi børn lå på gulvet ved kakkelovnen, der var marieglas i lågen, vi kaldte det for jomfru Marieglas. Vi syntes det var hyggeligt at kigge ind i ilden. Mor fortalte ofte om sin barndom, andre gange sang hun gamle sange og viser for os, nogle af dem jeg hørte dengang, kan jeg godt gå og nynne i dag. Vi havde ingen radio, det fik vi først i 1929. Poul havde lavet et lille krystalapparat, men der var kun en hovedtelefon så der var rift om den. Efterhånden som beboerne fik radio skulle de også have en luftantenne, så der gik ikke lang tid før det lignede en tørreplads. Fra den ene side af ejendommen til den anden var der spændt luft­ antenner op, og beboerne kom tit op at skændes. Var radioen ikke indstillet rigtigt, hylede den så ingen kunne høre et ord. Det var en stor ejendom vi boede i, der var 26 opgange med 10 lejligheder i hver. I den opgang vi boede i var der 5 lejligheder med enlige mødre, og der var 20 børn i den skolepligtige alder. Der var et godt sammenhold, alle hjalp hinanden, både med bør­ nepasning og når nogen manglede noget. Der var ingen der hav­ de overflod. Grethe og jeg blev i opgangen kaldt for de 2 små. Een gang hvert halve år, før vi begyndte skolen, var jeg med mor på rådhuset i Magistratens 3. afd. for at hente børnepenge. På en lang gang med grå træbænke sad mødre med børn som blev kaldt ind efter tur for at få udbetalt pengene. De havde deres 40