HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Haven på Nebraskavej

f.eks. gå ud til Husumfortet på Vestvolden. Lederne tog sig pænt af os. De sørgede for at vi morede os. De arrangerede boldspil etc., og det var meget sjovt. Vi blev også fodret af på turen, og som regel var der lidt sukkergodt. Vi børn gik på Højdevangens skole, og da der ikke var noget som hed skolebusser dengang, traskede vi de tre kilometer til skolen og hjem igen, når skoledagen var forbi. Det kunne godt være barskt om vinteren i korte bukser, striktrøje, træsko og bare knæ. Sært nok kunne jeg godt lide at gå i skole. Og hvor utroligt det end lyder, har jeg kun fået spanskrøret at smage en gang. Det var en gang hvor gårdvagten opdagede, at jeg og en skolekam­ merat tændte en cigaret på WC-et nede i gården. Det var nu ikke fordi vi røg, men det skulle da lige prøves. Men det gode varer jo ikke evigt, og da jeg var tretten år gik jeg ud af syvende klasse. Jeg ville gerne have læst videre, men det til­ lod vores økonomi ikke. Vi måtte alle pænt ud og arbejde, og hjælpe til med familiens underhold. Det var trist, at de glade drengeår nu var forbi. Efterhånden blev det lidt for meget for min mor med fars drikke­ ri. Det var ikke blevet mindre med årene, så de flyttede fra hin­ anden. Vi børn og vores mor flyttede ind i Lille Strandstræde n r.ll. Det var en elendig lejlighed. Huset var lavet af bindings­ værk og næsten ikke til at opvarme. Der var wc i gården. Njah! wc er måske så meget sagt, men det kunne da bruges, når man var godt trængende. Vasken i det lille hul vi havde som køkken, var forbundet til tagrendens nedløbsrør. Om vinteren frøs ned­ løbsrøret til med det resultat, at vi selvfølgelig måtte bære vores affaldsvand ned til gårdens kloak. Det værste ved flytningen var vel nok at vi savnede vores have, far og alle vores kammerater. I huset i Lille Strandstræde kendte vi ingen. Det var fortrinsvis beboet af folk, som om dagen op­ holdt sig i det tilstødende Nyhavn. Altså folk som var på flasken og prostituerede. Det var et rigtigt slumkvarter, og vi turde ikke gå ud om aftenen. Vores gode tumleplads havde vi heller ikke længere, og hvad kan man lege i en gade? Jeg tilbragte en del tid nede på Kvæsthusbroen. Der var rigtig gang i skibstrafikken, så jeg sad på en fortøjningsbøje og betragtede havnearbejderne, som

31