HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

1

Leif Jensen

beskæftigelse, som jeg mange gange hjalp dem med. Men de blandede sig også i vore lege, og det gik ikke altid stille for sig. Som jeg har fortalt, havde vi en stor have. Den var en herlig tumleplads for os unger. At vi ikke mistede livet den gang, er lidt af et mirakel. I haven ud imod vejen stod fire birketræer. De var vel omkring en fire meter høje. Dem brugte vi naturligvis som klatretræer. Vi legede Tarzan, og et af vore mest yndede numre var at klatre helt op i toppen af træet. Det var der nu ikke noget dramatisk i. Næ! Det dramatiske var, at når vi var kommet helt op, så lod vi os falde bagover. Vi styrtede med hovedet først ned igennem grenene. Når vi nåede den nederste gren, greb vi fat i den, vendte rundt og landede med benene på jorden. Ja, jord er nu så meget sagt, for under træerne var en stenhøj med blomster. De højere magter må have holdt hånden over os, når vi kunne slippe godt fra denne leg uden kraniebrud. Mor var et troende menneske og gik blandt andet til møde i Pinsebevægelsen ude på Blegdamsvej. Om søndagen gik vi i søn­ dagsskole på en vej i nabolaget. Det var en af Pinsemissionens medlemmer, som holdt bibeltimer og søndagsskole nede i kælde­ ren i sit hus. Her var sang og musik, og vi unger syntes, det var meget hyggeligt. Der var altid et bolsje, når vi kom. Når vi havde været der fire gange i træk, fik vi et glansbillede. Billederne var motiver fra bibelen. Vi syntes, de var meget flotte, og vi havde da også hørt historien, som billederne refererede til. Billederne og bolsjet har nok styrket vores interesse, for vi mødte troligt op hver søndag. Vores far tilhørte den apostoliske kirke. Her kom vi også en gang imellem. Det var i den afdeling, som lå i Byglandsgade. Imens jeg er ved religionen, vil jeg fortælle om en episode, som gjorde et dybt indtryk på os børn. Min lillebror var blevet meget syg. Det var noget med hans lunger, og han var mere eller mindre opgivet af lægerne. Mor tog ham hjem fra hospitalet for at pleje ham den sidste tid. Mor sad ved hans seng døgnet rundt. Ved siden af sengen stod primusen med en kedel vand på. Den varme damp fra kedelen blev ledt ved hjælp af en slange ned under et klæde, som lå over hans ansigt. Han lå en tre-fire dage i damp­ bad, og ustandselig var min mor ved hans side. Mor fik far til at tilkalde sin præst, for min bror blev stadig dårligere. Præsten

18