HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Ruth Plum

gang lå patienterne det meste af dagen i deres senge, og de få, der var oppegående, benyttede kun hospitalshaverne en times tid hver dag - så resten af dagen var haverne vores. Vi legede mest i kvindesidens have, for den var ikke så »friseret« som mandssidens. Der var herlige busketter, hvor vi levede et even­ tyrligt liv med træklatring og fantasifulde indianerlege. Der var dejlige flisegange, hvor man kunne tegne hinkeruder og køre på løbehjul og på dræsine. Murene var til at spille bold op ad, og trappegelænderne til at kure ned ad, når vi da ikke benyttede elevatorerne, som vi havde fri adgang til. For resten var der også en særlig reservelægehave med lysthus, græsplæne og sandkas­ se. Når det var regnvejr, legede vi hos hinanden eller på gangen, men kældergangene under hospitalet var også herlige at udfor­ ske. En dag fandt vi på at gå op ad køkkentrappen, der fra kælde­ ren via Reservelægegangen førte op til Hospitalskirkens bagdør - og nøglen lå under måtten. Vi nød at snige os ind i det stemnings­ fulde rum med kuplen og glasmalerierne, og undertiden listede vi da også op på prædikestolen. Nogen må have opdaget det, for en skønne dag var kirkenøglen fjernet, men ingen havde sladret til vores forældre. For øvrigt blev mine to brødre med halvandet års mellemrum døbt i denne kirke; ellers husker jeg ikke at have været inde i den. Når vi gik i kirke var det enten i Sankt Andreas Kirke eller i Vor Frue Kirke. Neden under Reservelægegangen på 1. sal lå Operationsgan­ gen, hvor vi børn absolut ikke havde noget at gøre. For øvrigt måtte Operationsgangen heller ikke benyttes til båretransport el­ ler transport af madvogne og lign., det var derfor, alle sådanne transporter var henvist til Reservelægegangen. Men på sygeafde- lingerne var vi altid velkomne, for dér boede plejemødrene og de ledende sygeplejersker, som var vores meget gode venner. Det er ikke så mærkeligt, at de knyttede sig stærkt til os børn, for de var alle ugifte og boede på den afdeling, hvor de arbejdede. Flere af dem knyttedes til reservelægefamilierne som nære venner. Jeg kom naturligt nok mest på II. afdeling, der lå i stueetagen i de to fløje ud mod Farimagsgade: Kvindesiden strakte sig mod vest, mandssiden mod øst. På hver af afdelingerne var der fem store 1O-sengsstuer, der al- 194