HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kai Tolstrup

eller kulden ude, svarede han: »Andre regulerer på overtøjet - jeg regulerer på undertøjet«. Og han var aldrig syg. (I det hele taget var det karakteristisk, at vores lærere aldrig var sygemeldt - er det mon en erindringsfejl?). Det kan ikke undre, at hans undervis­ ning var traditionel, bygget på gamle Madvigs grammatik, som vi med stort besvær måtte opsøge antikvarisk, hvis vi som jeg var klassisk sproglig. Læsestoffet var Cæsars »Gallerkrig«, Ciceros ta­ le mod Verres og Titus Livius' Roms historie. I 3. G dristigt udvi­ det til digterne, først og fremmest Horats' satirer og oder, men derudover, dog i forsigtigt udvalg, elskovs- og idyldigte af Ovid , Catul, Tibul og Properts. Den elskelige frater krævede meget, men han hævede aldrig stemmen, endsige skældte ud. Hvis en elev ikke forstod, at Catos mening om, at Karthago burde øde­ lægges, skulle i akkusativ med infinitiv, eller ikke havde rede på Madvigs § 208 om verber, der altid styrer dativ, så frater blot be­ drøvet på vedkommende og rystede stille på hovedet. Og det vir­ kede stærkere end en udskældning eller sarkastisk irettesættelse. Det hed sig, at frater ikke vidste, hvordan man talte i telefon, og at han kun læste ved petroleumslampe hjemme. Alskens moder­ ne teknik var ham fremmed. Man kan finde det tragikomisk, at han døde efter tilskadekomst ved en S-togsulykke, hvor altså den for ham uforståelige mekanik svigtede. For os »klassikere«, der havde 7 timers latin og 8 timers græsk om ugen, var der god balance mellem de to hovedlæreres pæda­ gogiske metoder. Fratz var helt af den gamle skole - hvad latin vel også frister til - mens vores græsklærer, I.A. Bundgård, var helt moderne, ikke bare for den tid i 30'erne, men sikkert også vil­ le opleves sådan i dag. Hans princip var, at han ikke ville gro fast i sin undervisning og derfor skiftede pensum fra klasse til klasse og fra år til år. Selvom vi måtte have den obligate begynderun­ dervisning i Xenofons Anabasis, gjorde han de følgende års un­ dervisning varieret og levende. Homer læste vi ved at stoffet blev fordelt mellem de 6 elever i klassen, der hver læste en side og tog notater med kopier, som blev givet til de andre, så vi nåede det seksdobbelte stof af både Iliaden og Odysseen. Bundgård havde megen sans for rytmikken, og ved højtlæsning skulle vi hoppe let op og ned på stolene, »for hexametre sidder i balderne«. Oversæt­ telsen skulle være lyrisk og kort, »som versene i en Skærsommer­ 180